0

velkommen forår!

by Hanne 10. april 2011 21:15

Så bragede foråret da for alvor løs, hold da op en skøn weekend med super lækkert vejr - vi håber i andre har nydt det lige så meget som vi.

Rasmus har virkeligt nydt at han kan være med ude i haven, selvom han har været hårdt ramt af en dum forkølelse så har han nu meget gerne ville ud og gynge, kravle, og på opdagelse, så iført en god varm trøje og regnbukser, har han fået lov til at undersøge den store forunderlige verden der omgiver os.
Især gyngen er han stor stor fan af, det nyder han virkeligt, og storebrødrene synes det er sjovt at gynge ham. Trampolinen prøvede han også igår sammen med Henrik, og det syntes han virkeligt godt om, ikke de vilde hop altså, men de lå bare der og gyngede lige så stille op og ned, ren nydning!
Idag prøvede han den sammen med Jakob og Zander, til at starte med en stor succes hvor han skraldgrinede når de fik den til at hoppe lidt, men de 2 store bøller forglemte sig hurtigt, og så blev det lige en tand for voldsomt.
Kaninen har også fået en del opmærksomhed, den er altså både fin og spændene og så kan man jo stå/sidde der på hver sin side af nettet og kigge på hinanden.

Haven har også fået lidt kærlig opmærksomhed, jeg og Jakob (og en lille smule Henrik) skruede et lille "højbed" sammen igår, der står rundt om syrene, nu mangler jeg bare 2 mere. Tanken er at vi sløjfer det helt store bed, og nu får 3 kasser med hver sit træ/busk i, og så småplanter forneden, og så kommer der græs de andre steder. Det er ligesom om at 1. der er nogle drenge der ikke lige har den store fornemmelse og respekt for afgrænsning imellem græs og bed og bare tonser igenne det hele 2. vores haveejer entusiasme ikke helt har strukket sig til at involvere et ivrigt lugegen og og moderiske instinkter når det kommer til skvalderkål. 
Jakob og Zander har også givet en hånd idag, hvor vi fik gravet hele det ene højbed, så jorden blev god og løs, planet det ud og lavet riller, så nu er der sået ærter, gulerødder, iceberg salat, pluksalat og forårsløg. og så er det bare at krydse fingre for et okay udbytte og finde tålmodigheden frem og vente på at det spirer frem ;) Jakob glæder sig til alt det han skal ha at spise, og Zander der prøvede at slå mig for lommepenge for indsatsen fik lovning på at få noget af høsten med hjem som belønning istedet ;)  Så nu mangler vi bare planter til drivhuset! men efter de sidste års forsøg på selv at spire og plante agurker, og disse agurker trods navnet slange agurk er blevet nogle virkeligt mærkelige nogle med sej og hård skrald, så har jeg altså droppet det, og betaler glad og gerne hvad det kosterr for planterne ovre i Bilkas havecenter istedet, for det bliver trods alt til helt almindelige velsmagende lange fine grønne agurker. - og en planterpris af ca. 20 kr, og det antal agurker der kommer ud af det, så er det nu heller ikke nogen dårlig forretning :)

og så er foråret selvfølgelig markeret ved at grillen har været tændt. Igår fandt vi en stor pakke med lækre bøffer for en flad hundrekroneseddel, og den røg med i indkøbsvognen - og de er blevet grillet idag, UHHHMMM!! det smagte helt fantastisk...

Tags:

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Original Design by Laptop Geek, Adapted by onesoft