Rasmus og jeg havde en aftale med sundhedsplejersken igår formiddag… som noget af det første blev han målt og vejet! – længden siger nu ca. 64 cm. og vægten 6300, så han følger godt med den lille fyr.  Han er da også i str. 68 i en god del af tøjet nu…
han fik massevis af ros, fordi han er stærk og stiv, havde god øjenkontakt og var nysgerrig :)  Og endnu mere da hun hørte hvor godt han sover, – især om natten, hvor han gerne tager nogle lange stræk.  Det er ikke ualmindeligt at han sover fra 21-22-23 og så til hen ad 5 om morgnen inden han er sulten – det er ren luksus.
Han har opdaget sine hænder også nu, og de bliver gnavet, gumlet og suttet på i stor stil, og der kan være både sut og 3-4 fingre i munden på en og samme tid. Og ellers så er han jo – uden tvivl – helt igennem rålækker og fantastisk, selv om nogle er tilbøjelige til at synes at det går alt alt for hurtigt…



Ellers fik jeg en god snak med sundhedsplejersken omkring Kasper, for det er klart ham der fylder herhjemme, da han bare reagerer på de omvæltninger der har været de seneste måneder. For det er jo ikke kun rasmus der er kommet ind i vores liv, og som kræver og får en del opmærksomhed, det at Jakob er stoppet i børnehaven er begyndt i skole og sfo, det fylder også meget – også i Kaspers bevidsthed.
Han er meget kontakt og grænsesøgende og laver en masse mærkelige spillopper, han er meget pjevset og bliver hurtigt meget ked af det, og når han får negativ opmærksomhed, så fortsætter han bare med kreative påfund og piveri i endnu størrere stil.
Han er også kommet mange nætter på det sidste, og i nat har han og jeg ligget i ske og puttet, dejligt hyggeligt og trygt. - Men det er ikke alle nætter han formår at ligge så stille at vi alle 3 (4) kan være i dobbeltsengen, og så bliver han flyttet ud på sofaen, hvilket han nu også er fint tilfreds med.

Sundhedsplejersken havde nogle meget gode og konkrete indpark til hvad vi kan gøre, men mange af dem gør vi allerede, såsom at påpege overfor Kasper at NU sover Rasmus nu har vi tid til at være sammen med dig om netop det her, lade ham være så meget med til ting omkring Rasmus som muligt og som han nu gidder...
Det med den negative opmærksomhed er svært at undgå, for det ER trættende når der er sagt at Rasmus sover, at han så skal ind i vuggen, ud til barnevogne og lige pille og rode, og det at han til tider er ret så voldsom med eller omkring Rasmus.
Men det virker nu ikke som om han er bevidst om at bl.a. Rasmus er årsagen til at han har det som han har, - han er virkeligt glad for Rasmus og meget positiv omkring ham, stolt af/over ham, kærlig og nussende, - det bliver bare rigeligt voldsomt og kærligt indimellem, og lidt drilleri kommer vi ikke udenom, såsom en sut der pludselig forsvandt og Kasper naturligvis "intet" kendte til, sjovt nok lå den i hans lomme, og det var ihvertfald drillenissen der havde gjort det så.

Igår hyggede vi os efter drengene kom hjem, de blev sat igang i køkkenet med hemmeligheder til barnedåben og hyggede sig med det. Og Kasper og hans humør var helt tilforladelig – dog skulle hundens drikkevand lige pæppes op med lidt sæbeboblevand, hmmm…
Det var Jakob dog ikke, hold da op han var TRÆT – men det ville han jo hverken indrømme eller indse, og han nåede at se de første 10 nærdøds oplevelser i øjnene inden det var sengetid… først stod han på røven over bocciakuglerne, senere gik det galt ved køkkenbordet, en flækket negl var uden tvivl ved at være det definitive skel imellem levende og død, og så blev han angrebet af kontorstolen. – selv i søvne formåede han at slå sig 3 gange…