hannesknipserier.dk- Ønskesedler se hva jeg ka’ se hva jeg ka’

se hva jeg ka’ se hva jeg ka’

by henrik 21. august 2010 15:15

Kasper ville ud og cykle idag, og jeg sagde til ham at nu var det snart tid til at vi skulle ha støttejhulene af så han kunne lære at cykle uden, og nej det ville han ihvertfald ikke.
Det gik dog ikke værrere end at han fik smagt lidt på ideen, og kort efter havde han selv snakket med sin far om det, og de skruede det ene støttehjul af.  Fra Jakob lærte at cykle erfarede vi at det var en rigtig god start at køre bare med det ene støttehjul, og så senere bytte til den anden side.

Nå men Kasper og Henrik fik skruet det ene af, og Kasper udstyrede sig med knæbeskyttere og håndledsbeskyttere så han ikke kom til skade, men han kunne dog ikke rigtigt greje det og blev ved med at tilte til siden uden støttebenet, han øvede sig lidt og vi flytted støttehjulet til den anden side. Jeg gik ind for at amme Rasmus og Kasper kom efter 5 minutter løøøøbende ind, NU kunne han cykle helt uden, om jeg ville ud og se. Jeg skulle jo lige være færdig med Rasmus, så Kasper satte sig da bare I havestolen uden for, for at vente på mig.
Det var dog tydeligt at det var lidt svært for cyklen havde halvflade hjul, og vi havde ingen pumpe der kunne komme ind I det lille hjul. Henrik og Kasper fik købt en pumpe, pumpet cyklen og så var han ellers ude og vise kunsterne frem… han har rigtigt godt styr på det, og balancen er okay med ham.
Indtil videre har han dog nemmest ved det hvis han bliver skubbet igang, og bremseteknikken er p.t. begrænset til at finde nærmeste busk eller græsstykke så ikke man slår sig. Han er væltet nogle gange – men det er jo bare cyklen der ikke helt kan finde ud af det! og han har heldigvis ikke rigtigt slået sig, så han har fortsat mod på det, selv om han blev noget træt oven på al det cykleri og koncentration.

 

Our Tip:

SCDB.info - the most up-to-date speed camera database in Europe for your GPS!