Eller baby'en eller fidusen... for det er hvad den lille har heddet indtil nu.
Men idag var vi til vægtscanning på herlev sygehus, og Jakob havde fået lov at komme med, både for at få oplevelsen af at kigge ind i maven, meeeen måske også for at få at vide hvem det nu var der gemte sig der inde... Hvem i form af om vi kunne sige han eller hun, det er jo ikke ligefrem fordi den ligger og flasher sygesikringskort med navn og det hele - selv om det havde gjort lige præcis det med navn en del nemmere :D
Nå men langt om længe blev vi kaldt ind til scanning, og Jakob satte sig til rette, og vi fik sagt til Jordmoren der scannede, at såfemt hun kom forbi de "regioner" så var vi altså noget nysgerrige eftet at vide om det var en han eller hun vi venter på. Hun var lidt overrasket over at vi ikke vidste det, og så måtte Jakob jo lige forklare at den altså havde gemt hvad der var at gemme sidste gang. Jordmor fik først taget de mål hun skulle, - for at se hvor meget baby vejer, og dernæst nød vi den luksus at hun tog sig tid til at kigge efter kønnet - først ville baby heller ingenting vise denne gang, men fik drejet sig lidt. Jordmor siger så, ja der er vist ikke nogen tvivl om hvad det er for en, og Jakob blev spurgt om han kunne se hvad det var, og dét kunne han....
EN LILLEBROR
der var uden tvivl ikke noget som helst at tage fejl af der... Moren var lidt bange for at Jakob ville blive skufet, for han ønskede sig en lillesøster, men han postulerede at han vidste det var en lillebror, men bare havde håbet det var en lillesøster, men utilfreds var han nu ikke. På vejen hjem forsøgte han at ringe til Moster Stine, der havde forlangt at være den første der fik besked, men den gik bare på svareren, så det blev en sms istedet. Men så ringende han til farmor hvor han stolt overbragte nyheden om at det nu engang var en lillebror vi skulle ha, og den oplevelse det havde været, at være med til scanning. Lillebror vejer iøvrigt 1885 g. hvilket er lige som det skal være - det er jo skønt :)
Og så er der bare udfordringen med navnet, - for vi synes faktisk ikke det er blevet nemmere af at det er barn nr. 3 - for nu skal navnet jo passe ( mere eller mindre ) til de 2 andre...Vi er i tænkeboks, og der har vi jo heldigvis en 8 ugers tid til at være, endnu ;)