Eller ikke helt, for idag har vi igen igen igen igen været på farten, - denne gang kun yndlingsbabyen og mig ;) Vi skulle nemlig i mødregruppe for første gang, og dette foregik i sundhedscenteret ved kommunen, sammen med 2 sundshedsplejersker. Der var 5 andre mødre og baby'er, for alle er det andet eller 3. barn, og aldermæssigt ligger vi egentligt ret tæt, og nu er det kun Rasmus og ikke hans mor der er den yngste, - en positiv overraskelse... 2 af de andre var "Kun" 27, og bortset fra alderspræsidenten på 36, så var vi alle sidst i 20'erne :)
Rasmus måtte lige hænge på armen og blive nusset i søvne, de der andre babyer der græd lidt, dem var han ikke ligefrem begejstret for, men da først han sov så sov han også fra det hele. Vi fik fortalt lidt om os selv, vores familier, og så var de 2 timer gået, lynende hurtigt. Vi skal mødes igen samme sted næste mandag, og derefter er vi selvkørende ;) men mon ikke vi nok skal få nogle hyggelige timer sammen med de andre mødre og baby'er :) Moren syntes ihvertfald det var ganske forfriskende at komme ud og møde nogle andre mennesker...