Efter at morfar har været og udskifte døren ind til kontoren, som den sidste, har vi lige brugt 1½ uge på at tage tilløb til en oprydning derinde, en tiltrængt en! som flere nok har bemærket.
Men igår aftes gik vi altså i gang, efter aftensmaden... Ungerne fik hver sin vaffelis og en skål popcorn, så de kunne hygge sig med disney show.
Først gik vi igang med at tømme kontoret, og smide lidt ud undervejs... og det tog ikke lang tid, førend den første sæk var fyldt, med alt fra gamle disketter, for længst pensionerede microsoft programmer, og papirer der under ingen omstændigheder ville blive behov for igen. Da vi fik gravet Henriks første bærbar computer frem i gemmerne, var han ikke umiddelbart begejstre for at den skulle til printpladernes evige paradis, men han måtte dog indrømme at når nu den havde ligget der de sidste 6 år, så var det nok på tide. Og han var da heller ikke mere humorforladt oven i den tragiske afsked, at han godt kunne trække på smilebåndet, da han fik tilbud om at få en pakke kleenex med på genbrugspladsen.
Nå - kontoret blev tømt, vi fik flyttet skrivebordet, og Henrik fik sat pc, servere, printere, skærme og højtalere op på ny, og i samme ombæring lidt mere styr på det ledningshelvede, sådan et manegeri kan afstedkomme!
Derefter fik vi reolerne på plads, og så var det ellers at gennemgå alt det der i første omgang var flyttet ud i køkkenet, få sorteret, rydtet op og sat på plads. Og der røg endnu mere skidt, skrammel og gammelt lort ud!
Det endte da også med at vi faktisk fik fyldt hele bagagerummet på doblén.
Men nu hersker der også en fantastisk orden og overblik på kontoret, og der er til at komme ind og ud! - så satser vi på det holder et stykke tid, og at Hr. Nørd i fremtiden bliver lidt bedre til at skille sig af med ting, der ikke længere har en funktion eller værdi ( selv om det indimellem holdt hårdt )
Hanne