0

om babyer, maver og det der kommer ud I den “anden ende”

by henrik 24. november 2010 14:20

Beklager emnet overfor eventuelle sarte læsere Angel

Rasmus har fået grød siden han var 4½ måned, vi startede lige så stille op, og det gik fint og uden maveproblemer... Da vi kom op på 2 grødmåltider begyndte det dog at gøre lidt knuder, ikke at barnet brokkede sig, men altså vejledende information foreskriver at babyer helst skal lave bummelum 1 x dagligt når de er på fast føde, og det må helst ikke være hård mave. - Men altså hvad er hård mave for en baby, når han i sit liv hidtil kun har produceret remouladebleer??
Nå men han sked og skider jo som det passer ham, og sådan er det jo, og med 2-3 dage imellem og uden det store brok når endeligt han skulle var det jo fint nok - jeg valgte dog at fodre barnet med sveskemos også for ligesom at hjælpe lidt til, og ad den vej måske ha lidt "medindflydelse" 
Og da der lige pludselig var gået 5 dage uden nogle former for bonus tøffede vi på apoteket efter noget lactuolose og han fik en shot af dette da vi var retur på matriklen...
Det hjalp og der er kommet lidt mere gang i maven... han har kun fået denne ene gang og ellers er mængden af sveskemos øget lidt ifht. tidligere...
Og så er det at jeg kommer til at spekulere på, - kan en baby måske få FOR meget sveskemos?? altså umiddelbart ikke jo, for han lukker jo bare munden når han er mæt, og det er også blandet op med risgrød. Men de seneste dage har såvel bonusbleer som en lille vind haft en sød sveskeduft over sig, og dét har jeg nu alligevel aldrig oplevet før (men okay, nu er der ikke rigtigt nogle andre I familien der higher efter at indtage denne spise)

Og nu er der ihvertfald hul igennem, for anden gang idag har jeg skiftet kravlenissen fra inderst til yderst, med undtagelse af strømperne Confused smile Og med den seneste ble, – jeg beklager igen den detaljered beskrivelse, var det sågar helt op til armhulerne, yummiii…  Så barnet fik lige et bad I bryggersvasken, hvilket han nu ikke brokkede sig over. Og nu ligger han her splitter fornøjet og spræller og mosler og griner, humøret er tip top.

Tags:

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Original Design by Laptop Geek, Adapted by onesoft