Drengene og jeg sidder i Ikea, og de spiser is. En pige standser foran mig og laver en sjov bevægelse, og jeg smiler til hende.
Jakob spørger om jeg kender hende, og det gør jeg ikke, så siger han "måske hun bare ville være kærester med dig"
Vi snakker lidt om at børn og voksne altså ikke kan være kærester med hinanden...
J "det er også lige meget, for du vil jo ikke have andre kærester når du har far, vel!?"
M "nej selvfølgelig vil jeg ikke have andre, og man kan også kun have en"
J "neeej man kan godt have mange"
M "nej, 1 kæreste"
K "Nanna er da kærester med 3 drenge i børnehave, Mig, Tubse og Andreas"
M "ja okay, hvis man er barn kan man nok godt ha mere end 1 kæreste, men man får jo så travlt med at huske at være kærester med dem alle, og gå og kysse dem"
J "Ja, men så når man bliver voksen, så må man jo beslut' sig for hvem af dem man vil giftes med"
Og det sidste det har han jo nok ganske givet ret i ;)