Sikke stille...
Farmor og farfar havde sagt ja tak til at ha feriebørn et par dage, og Henrik og jeg så derfor frem til et par dage uden børn.
Mandag morgen forlod vi Århus, stak en tur forbi Tyskland, og handlede vildt ind, tog turen over fyn, til langeland, og derfra med færgen til Lolland.
Vi var så heldige at låne et sommerhus i nærheden af Rødby.
Vi har været der alene fra mandag eftermiddag til idag torsdag eftermiddag, hvor farmor og farfar kom med drengene. Tiden har vi brugt til at slappe af, lave god mad. gå lange traveture med Darja i det skønne efterårsvejr, især strandturenen nyder hun rigtigt - og det gør vi nu også. Vi har dog alle 3 måtte indrette os efter at sidste tur blev senest 18.30 For ellers var det bælg ragende mørkt, kun den smukke stjernehimmel lyste svagt op... og så er det altså ikke nemt at finde rundt i et stille og ret øde sommerhuskvarter.
Turen er også gået til Nakskov 2 gange, Henriks gamle uddannelsesby... Han styrede straks mod det gamle yndlingspizzaria, og det forstod jeg nu godt, en sød lille Italiener Mario biksede nogle helt igennem fantastiske pizzaer sammen, UHM UHM UHM... Og at de til og med var billige, gjorde jo ikke oplevelsen dårligere.
Henrik fik også fødselsdagsgave på forskud, da en optiker reklamerede med 50% på alle solbriller...
Vi har bgge nydt et par stille dage, Henrik har puslet lidt ved computeren - han har naturligvis sørget for at vi kan komme på nettet ;) Og jeg - har nydt at sove længe, uden forstyrrelser, og at kunne begrave næsen i en bog, næsten uden forstyrrelse, det er luksus at få sådan et par dage foræret.