EN sejerstolt lille herre er noget så glad idag...
Jakob kan cykle, UDEN støttehjul, wiiiii!!!!
Det har holdt hårdt, han har været noget sur igennem processen, der har været lige fra den klassiske pind bagpå, afsluttede med et enkelt støtteben på cyklen - som så skiftede side, for tilsidst faktisk at falde af på vejen hjem fra fodbold, til herrens udtalte utilfredshed, det invovlerede blandt andet ordvalg som ..oo00# lorte spadser cykel #00oo... ( hvor han har lært det henne, det ved vi virkeligt ikke.... *fløjte* )
Men efterhånden fik han da lært at han ikke med vold og magt skulle tvinge cyklen ned i nærmest liggende position, med hele sin kropsvægt, og han fik ret hurtigt styr på at cykle kun med det ene støttehjul på. Idag ville han ud og cykle, men var faktisk ved at opgive, da han så at støttehjulet jo ikke var på mere, moren opfordrede ham til alligevel at give det et forsøg, og så hjuuuuulede han ellers afsted, - hvilket kort efter blev akompagnert af en lidt overrasket klukkende latter.
Og så kom ellers det store smørede sejerssmil, og yes råbet, over endeligt at kunne...
så fik den ellers ren pedal gas, han skulle over til Zander, for at se om han var hjemme og kunne lege. På vejen mødte vi vores genbo Jens, der lige skulle både høre om, og se - dagens højdepunkt. Zander var ikke hjemme da vi kom derover, men hans mor Pia skulle da også lige indivies i den glade nyhed. Jakob blev dog inviteret til at blive til Zander kom hjem fra børnehave lidt senere, og vi aftalte at han skulle "sendes hjem" 17-15 hvor mor gik ham i møde. Og han kom nok så stolt fræsende på sin lille 2-hjulede cykel, og skulle da lige blære sig med et flot langt bremsespor ;)
Forældrene er naturligvis hamrende stolte af knægten, men synes nu også det er lidt mærkeligt at han er så stor og dygtig... Og det vækker jo lidt minder om dengang vi selv lærte at cykle...
Hanne