familiens nye firbenede medlem…
Hun hedder My, er knap 7 mdr gammel, og er en blanding af labrador og rottweiler – hun skulle være 3/4 labrador, men det ses ikke, for hun ligner en rigtig “rotte”
Vi hentede hende sidste mandag hos en familie ved Høng, hun er født og opvokset på stedet, hvor der var 3 andre hunde. børn på Jakobs alder. Vi var solgt med det samme, hun var sød, rolig og snaksagelig og ville meget gerne I kontakt med drengene.
Nu har hun været her I en uge, og hun har brugt tiden på at lære os at kende og er efterhånden faldet godt til, de første par dage var hun et meget forsigtigt lille pjevs, ud I haven skulle hun bestemt ikke, hun har haft en del uheld indendøre, og hun er en rigtig klister-hund der følger især Hanne overalt – hun forsøgte også¨at kravle op I sengen til hende. Men der er godt nok sket en stor forandring på de 7 dage hun har været her, hun er meget mere tryg nu, tør godt bevæge sig ud I haven på egen pote 
Hun er ikke så glad ved fremmede mænd I vores hus, dem er hun bange for og hun gemmer sig I kurven eller under sofabordet mens hun gør! – så meget for en vagthund… 
Men når først hun med massere af hjælp har hilst på, så tøer hun op. Når vi er ude er der ingenting, hun kigger nysgerrigt efter andre mennesker og hunde, og vil meget gerne lege. P.t. står den på 5 eller flere daglige lufteture så vi undgår uheld, og hun har været med ude når vi har skulle skovle sne.
Vi øver også I at være alene hjemme, ikke noget hun er udpræget begejstret for – men hun har jo heller aldrig prøvet det. Det har kostet en dørkarm, men den kan jo heldigvis skiftes – når hun engang er vænnet af med gnaveriet og er tryg ved at være alene hjemme.
åbne døre kan hun også selv så vi låser alle døre så hun kun kan være I køkkenet, og ikke laver nogle ulykker…
hun er nemlig lidt en lille bisse, især bamser kan hun ikke stå for, men mange ting bliver bidt og gnavet I, især ting af stof. Hun har fået en del legesager, og et tæppe – så vi håber det kan være hende og hun formår at lade vores tøj, sko, og drengens legetøj være, hun er ihvertfald flink nok til at ligge det igen hvis man siger arh-arh til hende.
ellers er hun stille, rolig og gemytlig og meget glad for sin familie – og det regner vi med fortsætter…
Vi synes det er virkeligt skønt at have hund I huset igen, det var 14 lange og tomme dage – hvor vi virkeligt har savnet Darja og I den grad bemærket hvor meget sådan en hund kan fylde rent mentalt, og ikke mindst hvor god en kilde til “30 om dagen” sådan en hund er, man går jo ikke bare lige ud og går en tur, ihvertfald ikke 2-3 gange om dagen.
Vi savner stadig Darja rigtigt meget, - for My kan bestemt ikke erstatte hende og hendes væsen.