Mandag d. 30 blev jeg ringet op fra Herlev sygehus, at jeg havde en tid til igangsætning næste morgen, med mindre jeg havde noget meget vigtigt jeg skulle, og hvem har det 5 dage efter termin???
Så vi blev bedt om at møde op kl. 7.30 til igangsætning, jeg fik spurgt lidt til det - hvis de kunne ville de tage vandet, og så skulle vi blive der, ellers ville de ligge stikpille...
Om aftenen fik drengene at vide at de skulle tidligt op næste dage, og at mor og far skulle på sygehuset og se om ikke ham der lillebror ville komme ud til os, så måske ville det være Moster Ida der hentede dem.
kl. 7.34 tirsdag morgen, efter et hyggeligt morgenbord med nogle lidt spændte drenge, stod vi på Herlev sygehus i modtagelsen på fødegangen, hvor en sød Jordmorstuderende tog imod os. Vi kom ind i et undersøgelsesrum, hvor de først skulle køre en strimmel, - elektisk måling af barnets hjerterytme og eventuelle veer, og jeg skulle trykke ind når jeg mærkede han bevægede sig. Det var ikke muligt at tage vandet, så jeg fik en stikpille, og vi fik besked om at komme tilbage kl. 14, 6 timer efter den var lagt. Vi kørte hjem, handlede lidt på vejen - fik købt en storebror gave mere. Hjemme på sofaen begyndte jeg at kunne mærke at stikpillen havde den ønskede effekt, for jeg fik lette småveer der kom rimeligt regelmæssigt, men ikke noget der gjorde ondt ondt... vi fik, meget oplagt, set et afsnit af den svenske tvserie fødegangen på dr1, inden vi snuppede en time på sofaen. Og så var det tid til at vende tilbage til fødegangen for endnu et tjek. De kørte strimmel igen, og Rasmus havde det helt fint inde i maven, sammentrækningerne i livmoderen sås ikke rigtigt på strimlen, - derudover var der ikke sket det store, så jeg fik en stikpille mere, og besked om at var der ikke sket mere i løbet af aftenen så skulle vi komme tilbage næste morgen kl. 8.
Vi tog hjem, hentede drengene, og hen over aftenen kom småveerne regelmæssigt, og de begyndte da at kræve en dybere vejrtrækning, men var stadig ikke noget jeg tænkte var rigtige ve'er, kunne sagtens snakke osv, uden problemer, imens de var der. Et langt varmt karbad stoppede da også veerne, ihvertfald imens jeg lå der, for 15 minutter efter, hvor jeg lå i sengen, der begyndte de at komme med av-styre, hvor de krævede en rigtig dyb vejrtrækning. På det tidspunkt havde Henrik 3. gange spurgt om det nu var en god ide at Ida var hos sig selv, og ikke her, men ja ja det var da helt fint syntes jeg ;) kl. 23.40 gik vandet, eller 10 minutter forinden havde jeg mærket et smeld i maven, men da der ikke kom noget med det samme tænkte jeg bare at det nok var noget andet... - det kom så da der kom en ve ;) Jeg listede ud på toilet, men Henrik opdagede at jeg rumsterede, og så måtte jeg jo "gå til bekendelse" Jeg fik besked på at ringe til Ida med det samme, og det måtte jeg jo så gøre, hun sov heldigvis ikke endnu. Derefter ringede jeg til fødegangen bare for at sige at vandet var gået, der var Ida lige kommet, - hurtig udrykning...
Jeg "aftalte" med jordmor at jeg ville se om ikke jeg kunne få et par timers søvn, inden det måske for alvor gik løs... Henrik og Ida sad bare og rystede på hovedet af mig, og Henrik syntes bare vi skulle køre her og nu... fortrængningsevnen længe leve ;)
Jeg daffde, som jeg havde besluttet mig for, i seng, nåede kun lige derinde, inden den første av-ve kom, og den var kun væk i et minut inden den kom igen, og så 5 minutter efter kom der 1 mere. Så ville Henrik ikke være med mere, jeg kunne godt komme op og afsted, og det var NU, han fik besked på at så kunne han fa*** selv ringe til fødegangen, jeg skulle ikke være sådan en pyller-fødenede. Han ringede, og sagde til jordmoren han snakkede med at jeg var begyndt at brokke mig vel rigeligt, - og sat ifht. hvor hurtigt sidste del af fødslen er gået med Jakob og Kasper.
Så køre måtte vi jo, og da var kl. ca. 0.30 Vi var på selve modtagelsen igen kl. 1, hvor jeg kom ind i et undersøgelsesrum, en jordmor satte strimmel på og den skulle jeg ligge med i 20 minutter... 10 minutter og 3 veer efter stod der en jordmor allerede, hun mærkede hvor langt jeg var, 4 cm - og så kunne vi godt komme over på fødegangen. De små 100 meter der var til "vores" fødestue, de var godt nok lange, og vi måtte stoppe 4 x undervejs med gode veer - nåede da også på vej derover og sige at jeg gerne ville ha lattergas... og at starte den op var det første hun gjorde da vi kom ind på fødestuen, en tissetår kombineret med veer, og jeg blev forenet med min "gode ven" der har klokken nok været ca. 1.30, og fra deraf, husker jeg bare at veerne kom som perler på snor, Henrik var vist lettere bekymret over mit indtag af lattergas, men det gjorde jo bare ondt næsten hele tiden, og hvis jeg slap masken, så var det helt sikkert at det bare 2 sekunder efter begyndte at gøre endnu mere meget ondt. En tur mere på toilettet var bestemt heller ikke morsom...
kl 2 var jordmor igen inde på stuen, spurgte hvordan det gik og jeg sagde at det begyndte at presse nedaf, hun begyndte vist at rigge til, imens hun snakkede lidt til mig - tror jeg nok, jeg var helt i min egen verden, i herligt selskab med ve-smerterne, husker kun at det gjorde godt når Henrik strøg og masserede mig over lænden, men kunne slet ikke få sagt til ham at han skulle blive ved, for at snakke var lig med endnu mere ve-smerte, og nu gjorde de kra*************************************************************************pisse meget ondt, NÅH!! Jordmor ville ha jeg skulle om på ryggen, og fortæller mig at jeg er klar til at føde, tænker bare "det kan ikke passe - men gid det er så vel" endnu en presseve, hvor jeg ikke magter at komme om på ryggen som hun gerne vil at jeg skal, en vepause, og jeg få vippet mig rundt, og så bliver jeg bedt om at presse, han er halvt ude med hovedet, gispe, og så presse igen, og "svup" - så var han ude, kl. 2.20, med et ordentligt vræl. Han bliver lagt på maven af mig, men kan ikke komme længere da navlesnoren er kort. Der ligger han så, falder til ro, og kigger bare, indtil Henrik klipper navlesnoren og han kommer op og ligge på mit bryst, hvor han store mørke øjne bare ligger og kigger rundt.
Jeg var ærligt talt noget overvældet over at det gik så hurtigt, og det tror jeg også Henrik var, han måtte ihvertfald lige hen og sidde 2 minutter lige pludselig ;)
Da det hele var overstået, fik vi lige en times tid for os selv, hvor jordmor kom med en vogn med lidt at drikke og spise, og et fødselsdagsflag, Rasmus blev lagt til brystet, og han suttede rigtigt fint.... Derefter blev han målt og vejet, 4160g og 52 cm. Så han var ikke så lille igen, selv om vi nu ellers synes han er meget lille... Han var dog også af jordmødrene tidligere på dagen vurderet noget mindre, nemlig 35-3700, så måske et bare er hans gode muskler der vejer til ;) Fødselsjordmoren havde heller ikke troet at han vejede SÅ meget.
Pga graviditetssukkersyge skulle han have målt blodsukker eter hhv 2 timer og 6 timer, førend vi måtte tage hjem, så det blev til en lidt mærkelig nat på fødestuen, Henrik sovende på gulvet på en sækkestol, og Rasmus og jeg på fødelejet. kl. 6 vågnede jeg, efter knap 1½ times søvn, frisk - og kunne bare ligge og beundre det lille smukke barn der lå der ved siden af mig... og så skruede han ellers op for charmen og sked ud over det hele, han havde hverken fået ble eller tøj på, så det var ud over dyner, lagner og så kunne jeg jo lige så godt stå op, få ham gjort ren, i en ble, og Henrik blev efter noget tid jaget ned efter vores taske, så både Rasmus og jeg kunne komme i noget tøj. Så var det ellers bare at vente på at han fik målt blodsukker igen, så vi kunne komme hjem. Hjem til 2 forventningsfulde brødre og Moster Ida.
Vi nåede da også dårligt at stige ud af bilen, inden 2 bulderbasser kom væltende ud af hoveddøren. Rasmus sov i autostolen, og Kasper tilbød derfor at vi kunne stille ham ind under hans seng, hihi. Han godtog dog at autostolen kom op og stå på spisebordet istedet, og storebrødrene gik straks igang med at indspicere det lille sovende vidunder, Kasper prøvede at åbne hans øjne, pille tøjet af ham, der røg da også lige en strømpe, og så sad både drengene og moster og ihh'et og åhh'et over de bitte små fine tæer.
Drengene fik deres storebror gaver, - et nyt fodboldmål til haven, og så var der til Mosteren 3 billetter til Cirkus Summarum, og hun har heldigvis tænkt sig at invitere Jakob og Kasper med ;)
Rasmus blev lagt ind i vuggen, hvor han fint sov videre, skarpt overvåget af Kasper, der rapporterede lillebrorens senste udfoldelser til de morgenmadsspisende voksne ude i køkkenet "hallo, nu siger han >>dybe vejretrækningslyde igennem næsen <<"
og selv om han fortsat sov, så fik Kasper laaaaaangt om længe, og endeligt, lov til at holde sin lillebror for første gang. Jakob var ikke nær så euforirsk, og nintendoen fik på daværende tidspunkt mere opmærksomhed end lillebroren, men det var jo kun heldigt for Kasper ;)kl. 10 kørte Ida og Drengene, de ville gerne med hende på job, hvor dagen stod på udflugt, med bål og snobrød, og hvem siger nej til den slags festivas. Henrik, Rasmus og jeg fik sovet et par timer, og da jeg vågende var det med besked om at farmor og farfar nok var ved at være på vej, og ville være her sidst på eftermiddagen. Vi havde også aftalt med min mor at de ville komme sidst på eftermiddagen. Så når nu farmor og farfar alligevel var på vej, og det med annonceret mørbrad til grillen, så ringede jeg til de andre og spurgte om ikke de tog mad med også. Så Rasmus' 0 års fødselsdag endte med at blive et helt grillparty for hele familien, rigtig hyggeligt. Barnet lod sig nu heller ikke påvirke af hele ramasjanget, han ignorerede det pænt fra sin barnevogn, der stod i skyggen under syrenen, først da vi var ved at være færdige med at spise gav han lyd fra sig, kom og op hilste på alle sine gæster.