0

Brev til Jakob

by Hanne 20. april 2010 20:28

Idag kom der brev til Jakob fra Greve Privatskole, et fint brev hvor der står at de glæder sig til at se ham og de andre børn, onsdag d. 18/8 kl 10-11.30, og at han skal have skoletaske, og penalhus med blyant i.
Han syntes det var et rigtigt hyggeligt brev.
Sammen med brevet var også en klasseliste, - 4 af børnene er fra Ishøj, Jakob er den ene selvfølgelig, derudover en pige der hedder Julia, som vi kender fra Henriks tid som træner i babysvømning, og hun har gået i samme legestuegruppe som Jakob i dagplejen. En tyrkisk dreng der hedder Arda, som Jakob går til fodbold med, - som heller ikk bor så langt fra os :) Og så en dreng mere, der bor i "et andet hjørne af Ishøj" som vi ikke lige kender.
21 børn er de ialt - hvilket vi synes er et meget passende antal.

Jakob glæder sig vildt til skolestart, og er begyndt at lave lektier herhjemme, han fandt lige nogle opgavebøger mormor havde foræret ham, hvor han skulle lave regnestykker og skrive bogstaver, og har brugt meget tid på at dette.
men vi ved også fra Victoria, der går i børnehaveklassen nu, at der kommer en del reelt skolearbejde og lektier, med regnestykker, staveord, og lette læse opgaver, så de kommer til at gå til den med det samme... Hvilket nok er meget godt, så tændt som Jakob er på at lære lige nu. Han tæller, regner, læser bogstaver, afprøver lydord hele tiden, især regnestykkerne er MEGET populære.
Sidste weekend talte han indholdet i vores sparebøsse, og det måtte jo både 2 tabel og 5 tabel i brug, og det fangede han overraskende hurtigt... det er dybt facinerende at se og mærke barnet knække koderne, og forstå sammenhængen bag f.eks. matematikken.


Men sådan et brev, og barnets tilgang til alt der hedder læring, det understreger jo også med store fede tykke streger at vores dreng er ved at blive STOR... pyha det går alt for hurtigt

Tags:

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Original Design by Laptop Geek, Adapted by onesoft