siden d. 3 oktober har vores søde og dygtige drenge formået at holde på den store hemmelighed, at de skal være storebrødre.
Langt mere dygtige end vi har forventet faktisk ;)
Det har været lidt svært ikke bare at fortælle det til alle og enhver, som det første, men vi ville bare gerne lige være på den sikre side, mht. termin, om der nu var en baby i fuld vigør osv.
Så den gode nyhed ventede vi ledt med at dele med, først og fremmest bedsteforældrene og vores søstre.
Men nu er det vist efterhånden så officielt som det kan blive, sidst i maj beriges vores liv med endnu et, formodentligt, helt igennem fantastisk barn...
Vi hepper på en pige denne gang, bare for afvekslingens skyld. Begge drenge er meget overbeviste om at det bliver en lillesøster - så nu må vi se, vi forsøger standhafttigt at fastholde dem i at vi ikke endnu kan vide om det bliver en lillebror eller lillesøster, og at det ikke er noget man selv bestemmer ;)
Jakob har også udviklet sin egen lille teori/argument for hvorfor det skal blive en lillesøster. For herhjemme er der nemlig, Henrik, Jakob, Kasper og farhamsteren, så de er 4 drenge, og det er kun Darja og mig, der er piger, så de er dobbelt så mange, og det er jo faktisk lidt snyd!
Tirsdag var vi til nakkefold scanning, terminen blev rykket fra d. 31/5 til d. 27/5 - men uanset, så har sådan nogle baby'er det med at komme på deres fødselsdag, og så er det jævnt ligeglade med hvonår andre synes den skal være! :)
Baby'en var lige så fin som den skulle være, nakkefolden lille og med en risikoberegning på 1/15.698 så det kan vist ikke blive meget bedre. Kasper var med os, da han var lidt småsløj, og han glæææædede sig sådan til at kigge ind i maven, til baby'en og fulgte også med på skærmen, og kunne se den lille fidus mosle, sprælle med arme og ben. Men da fidusen ikke rigtigt ville ligge ordentligt, så nakkefold kunne blive målt, så tog det sin tid! Kasper blev urolig og han og Henrik gik ud for at vente, men der havde han også siddet stille og kigget, og hvisket i næsten en halv time...
