0

3 travle dage

by Hanne 5. maj 2009 06:25

altså ikke her på bloggen, for her har det været stille.


Lørdag  
sov vi længe, og derefter tog vi ud for at kigge efter klapvogn, for begge forældre var ret overbeviste om at 10 dage i Disneyland er lidt for meget af det gode for 4 små ben, og om ikke andet ville medføre en masse klynkeri, og brok over ben der gør ondt, som vi ikke ville orke at høre på. Og vi vidste jo fra Disney i Paris, hvor meget man egentligt er på benene sådan en dag ( rigtigt meget ) Og hvor rart det er at ha et sted at gøre af køletaske med drikkevarer, dimser og dingenoter.

Vi endte med at købe en vogn der var lidt dyrere end egentligt tænkt, men vi blev enige om at den jo sagtens kan komme med hjem, og bruges til vores lillesøster/bror, når vi engang får sådan en  ( og nej, en sådan er ikke på vej endnu!! )
Så vi er nu indehavere af et stks Jeep jogger, det har så vist sig at det måske ikke var det allerbedste køb alligevel, en knap er gået ud af stoffet, og en ventil i hjulet er bukket, så vi skal tilbage til SEARS og brokke os, men er blevet enige om at vi isåfald lige så godt kan bruge den et par dage mere, de kan jo ikke se om den er gået i stykker den første dag, eller på 5. dagen...
Resten af lørdagen brugte vi på at hygge på hotellet, hvor vi fandt en pool der var lidt mere børnevenlig, ude kun at være 30 cm dyb. Og til aften gik vi de 800 meter hen til Ponderosa. For de der ikke har været der, så kan det vel overordent sammenlignes med Jensens bøfhus, bortset fra at man starter på McD manér med at udpege hvilken menu man vil ha, tager sine drikkevarer, og betaler.
På menuen er naturligvis hovedsageligt bøffer i forskellige udforminger, og til yderst rimelige priser, 9.99 for Kyllingefilet, og Hanne syntes oksekød var sagen så hun bestilte en bøf til 12.99 , troede hun, det viste sig at være 2 store stykker oksekød, godt der var 2 drenge der kunne hjælpe lidt.
Til dette kunne man vælge bagekartoffel eller løgringe, og så kunne man ellers forsyne sig i den indholdsrige buffet, der havde alt fra pasta og kødsovs, til salat, og tacos… der var også supper, og så var der en dessertbuffet der var næsten lige så indholdsrig som den øvrige buffet, med mousser, buddinger, blup blup ( gell’o ) kager og naturligvis softice. Tjenere kom med bøfferne da de var færdige, og så var det ellers bare om at gå om bord i den gode mad…

Jakob synes det er den bedste restaurent han nogensinde har været på, man kunne få hvidløgscroutoner, ostesovs, skruepasta og is, hvad mere kan man bede om???
Kasper gik absolut også til den, og spiste en masse!!! og ved synet af blup blup,  hans eget og meget passende navn for Gell’o var hans lykke så absolut gjort…
Og at vi så havde kuponer, der gjorde at drengene spiste gratis, gjorde det jo ikke ligefrem værrere.

Søndag
tog vi hul på vores disney eventyr, og valget falgt på Animal kingdom, der er en blanding af forlystelsespark og zoo. Så vi startede med at se lidt forskellige dyr, inden vi så den sjove, men også ret uhyggelige “it’s hard to be a bug” 3D film. Imponerende teknologi, og begge drenge rakte flere gange ud for at se om de kunne røre de insekter der var lige foran os, og rykkede så langt tilbage som muligt når det var uhyggelige kryb der var på skærmen… at det hele så er krydret med lyd, lys og diverse andre effekter, som røg, damp og vandpust, gjorde ikke oplevelsen mindre realistisk.
Og vi var naturligvis intet mindre end kønne med vores flotte 3D briller, der var harry potter runde, og med buksede øjenbryn. Derefter fik vi hilst på plys og tigerdyr, Kasper er helt vild med figurerne, og krammer og kysser :)
Og så havde vi fornøjelsen af at se Nemo Musical’en, det var rgtigt flot og godt. De havde gjort en masse ud af kulisser og costumer. Så det lignede nøjagtigt det fra filmen, musikken og sangene var også gode.
Vi fik naturligvis også prøvet lidt karuseller, Kasper er desværre for små til nogle af dem, så han må pænt vente på at Jakob får en oplevelse med på vejen, bl.a. en tur i en dinosaurus karussel. Vi alle kunne dog tage en tur en riverrafting, hvor der stod den pæne advarsel  “ you will get weat, you may get soaked”  vi fik så may- versionen, alle 4 mere eller mindre gennemblødte, godt det var varmt!! 
kl 16 var der jungleparade, med massere af fine dyr, nogle enorme cykler, og alle de kendte figurer, de fleste i jungle tema tøj, det hyggede vi os alle 4 med at se på, imens vi fik en kold og tiltrængt slushice.
Derefter fik vi set lidt flere dyr, bl.a. tigere, og tog en lille togtur, og så lukkede parken ellers.  Vi havde nået lidt over halvdelen, så vi ved hvor vi skal starte når vi kommer igen 2. gang, og hvad vi evt. har lyst til at prøve igen :)
Vi kørte hjem til Hotellet, og Jakob og Henrik trillede i klapvognen hen efter nogle pizzaer der blev spist med god appetit, inden det var sengetid.

Mandag
idag havde vi sat vækkeuret, så vi kunne komme lidt tidligt op og afsted, og tage hotelles shuttle til Parkerne, fremfor at køre selv, det koster nemlig 12 dollars at parkere, og det er jo også en slags penge.
Vi tog en bus videre til Epcot, og gik så igang med at opleve, og der var massere at tage fat på.
Vi har bl.a. været inde og snakke med skildpadden fra Nemo, i et interaktivt show, rigtigt sjovt, og bagefter en tur igennem nemo land i en “karussel” fantastisk gennemført, med massere af tv lignende skærme omkring, og grande finale, var at de i et rigtigt kæmpe akvarie, med massere af fisk, hajer, og andre havdyr, havde fået “tv figurerne” ind i akvariet, det så rigtigt flot ud…
Vi fik set endnu et 3D show, “honey i shrunk the audience”  Jakob og Henrik havde set samme show i Disneyland Paris, men det kunne man ikke se på Jakob, der flere gange blev ret forskrækket, men han syntes heldigvis stadig at det var sjovt.
Epcot handler en masse om teknonlogik og teknik, så vi fik prøvet et par forskellige interaktive ting, og en enkelt karuseltur mere, med div. effekter, bl.a. pruttelugt, AAAD…
Derefter gik turen rundt om lagunen, hvor vi besøgte alle de forskellige lande. Første stop var Canada, hvor vi så en film, Jakob kan godt huske at han så Niagara falls og var i CN tower da han var 3 måneder, hmm… mon ikke han bare synes han kan huske det, altså godt nok har han hukommelse som en elefant, meeeen.. hehe
Hvert land, har ansatte der kommer fra det egentlige land, og deres tøj har gerne en relation til landet.

Drengene fik der hver sin Maske, på en pind, som de kunne male, og så kunne man ellers i hvert land få et stempel og en papfigur at sætte på, så det skulle vi naturligvis :) Vi kan vist roligt sige at vi kom hele verden rundt, da mange lande var repræsenteret, bl.a. Italien, UK, Frankrig, Marocco, Japan, Mexico, Kina, og naturligvis USA, og ikke mindst Norge, her kunne vi jo føle os lidt hjemme.
Her gik de ansatte i Bunad (nationaldragt) og langt de fleste af dem var fra Norge, og det gav da også den fordel, da vi ville prøve forlystelsen, en “tømmerflåde” at vi 4 fik en hel båd for os selv, fordi vi var danske ( og norske ;) ) Sejlturen skulle vise lidt om Norge, handlede bl.a. om vikingerne, der var trolde – dem syntes Kasper IKKE om, vi kom igennem er område med Olie boreplatforme, og tilsidst endte vi i den norske skærgård, hvor der lå sparebank Norge. Pigerne ved ankomsten vidste åbenbart at vi når vi kun var os 4, at vi så var danske, så vi blev snakket til på Norsk, det syntes Jakob var ret sjov.
Vi satte os derefter ned for at se en lille film om Norge, det handlede alt for meget om vikinger, og var ret råt og barskt, ikke det Norge vi ( Hanne ) kender, og at filme så var fra engang sidst i 80’erne måske start 90, gjorde ikke sagen bedre…

Sidste land var Mexico, hvor man også kunne få en sejltur igennem landet, igen rigtigt gennemført og flot, så gennemført at Jakob faktisk troede det var en ægte pyramide, og en ægte vulkan vi så først på turen…  han syntes så også at turen gik alt for hurtigt, og begge drenge var friske på en tur mere, det er jo om at benytte sig af når der ingen kø er! :)

tilsidst fik Henrik og Jakob prøvet en rutchebane – racerbil, og vi fik alle kigget lidt på lækre luksusbiler inden vi listede ned for at finde en plads til aftenens lys og fyrværkeri show. Her var ventetiden rigeligt lang, men det var ventetiden værd! :)  kl 21.30 var det slut, og vi kunne finde tilbage mod hotellet…
For første gang er drengene faldet i søvn stort set uden brok og vrøvl, men efter 12 timer på farten, og alle de oplevelser, så må og skal man være træt… det er forældrene i al fald!!!

Og klapgvonen har været til rigtigt stor glæde, selv om de er lige vel store til det…

Tags:

Powered by BlogEngine.NET 2.5.0.6
Original Design by Laptop Geek, Adapted by onesoft