Idag er lidt en særlig dag, for det er 6 måneder siden vi blev forældre til lille skønne Rasmus, eller så lille er han sgu heller ikke mere, hvis nogle kan må de gerne stoppe tiden lidt, vi kan slet ikke følge med mere.
Dagen er dog ikke markeret på særlig vis, det har vi ikke gjort med de andre og så ville det vist være sært at begynde nu 
Istedet havde jeg bestilt tid til hans 5 måneders undersøgelse (jaja, vi var lidt sent ude med 3 mdrs, og da han oprindeligt skulle til 5 mdrs undersøgelse plus vaccination var han skide forkølet, så det blev idag) og Kaspers 5 års undersøgelse, to fluer med et smæk, og tænkte at Kasper ville synes det var hyggeligt at få lov at være med, og at det at de skulle “sympati-stikkes” kunne lettet sagerns gang lidt.
på hans halvårsdag kan vi prale af 71 totalt perfekte centimeter og 8,9 kgs lækkerhed. Og så måtte moren jo lige tjekke papirerne, Kasper blev også vejet på hans 6 mdrs dag, og hans kampvægt sagde 10.6 kg, så Rasmus er jo en lille splint 
Efter lægebesøg hentede vi Jakob, da Henrik havde annoneret sen hjemkomst pga. arbejdet, jeg tænkte han ville være hjemme omkring spisetid, hjemme hyggede vi os, og drengene var for en gangs skyld ganske fornuftige og søde, hvilket naturligvis blev rost! Jeg gik lavet lasagne med Rasmus’ hjælp. Han har nemlig overtaget rollen som køkkenskriver og der er dømt højt piskeris føring og kratten med bagepapir. = babyfest. Henrik ringede midt I maden, han vidste endnu ikke hvornår de var færdige og han kom hjem.
Rasmus fik iøvrigt I anledningen af af nu må han efter sundhedsstyrelsens anbefalinger godt få almindelig menneskemad og ikke bare grød og grøntsagsmos, også en portion lasagne, mest kødsovs og bechamel, som han guffede med stort velbehag.
Blot for 15 minutter senere at kaste det hele op… adrgg! han kastede også op på mig igår, gad vide om han har raget noget af det virus til sig som Jakob og mostrene har hygget sig med. Nå men af med tøjet, og I bad med fisen, det var han udelukkende begejstret over og han tog 5 minutters rygsvømning I badekarret, og moren opdagede at han faktisk er så kilden at han klukller når man bruser ham, og en brusning var nødvendigt da gensynet med aftensmaden primært kom hårpragten til gode…
Bagefter blev han puttet med en flaske, og har sovet trygt og godt siden.
Men så tog Kasper da bare over, – han havde fundet en pakke med sekundlim, der stadig var forsvarligt lukket, og han havde fået at vide at det var farlig lim kun for voksne, men I et fantasiløst øjeblik forglemte jeg pakningen og hvad der kunne være forbundet med risko af Kaspers nærværd, og forlod stuen, Kasper og limen da Kim og Bettina lige kom forbi.
Kasper kommer ud I køkkenet og kan dårligt snakke, jeg tror det er stearin han har I munden – hvis barnet havde fået den ide at smage på et fyrfadslys ville det ikke være kommet bag på mig… han får kæmpet sig til at sige at det er HHHIIIIMMMM, nå lim??? og så tænker man bare FUCK-FUCK-FUCK, hiver et glas ud af skabet pøser vand I og får barnet til at drikke imens vi samtidig begge piller tørrede limklatter af hans tænder og tunge… FLere der har leget med sekundlim kender nok den der tørre, grynede mærkelige fornemmelse der opstår hvis man får lim på huden, – det var bare over halvdelen af tænderne, på tungen og læberne… Heldigvis (eller man fristes næsten til at sige desværre) havde han intet fået klistret sammen. Vi drønede videre ud på badeværelset, hvor vi børste, børstede og børstede, gnubbede, gned og pillede, og det meste var væk igen, undtagen det der sådan umiddelbart sidder I et tyndt lag på tænderne…
agefter satte barnet sig småklynkende I sofaen, imens Jakob og jeg stadig grinede lidt af ham, og udstødte mange lyde der på flere måder understregede at han ikke var helt glad ved situationen, vi nævner I flæng, urggh, arrg, æææv, iih, uuh, argh, addrggg… Men okay det er vist også en pænt sær fornemmelse I munden han har reddet sig. Det forhindrede ham dog ikke I at skælde mig hædder og ære fra, for det var bestemt min og Henriks skyld, for vi kunne bare lade være med at ligge det der hvor han kunne nå det…
Vi snakket altså et barn der selv har fremtryllet en lukket 3 styks pakning fra et låst skab, klippet pakken åben, åbnet tuben ved at skrue på låget OG bide I det – jeg synes egentligt ikke at det KUN var min skyld.
Og jeg indrømmer gerne at jeg grinede pænt meget af barnet imens det hele stod på, for det var alligevel for tosset.
Bagefter slog det mig at sådan noget stads jo nok kan være giftigt, så samtidig med at jeg på google søgte efter nummeret til lægevagten slog jeg indeholdsstoffet op, og fik et tilfredsstillende svar der. Det er umiddelbart ikke forbundet med stor risiko for forgiftning ved indtag, og behandlingen var vand og mælk, vand havde han drukket massere af da vi forsøgte at få stadset ud, og bagefter fik han 2 store glas kakao, så mon ikke vi er på den sikre side. Og jeg tror nu ikke at han har fået det hel ned I maven heller…
men måske han har fået sig en tilstrækkeligt understreget advarsel??? Ikke desto mindre fik jeg ihvertfald et godt indslag til konfirmationstalen 
Abonnér