hannesknipserier.dk- Ønskesedler maj 2010

synonymer

by Hanne 30. maj 2010 12:24

 

Kasper har været rigtig slem til at bruge ordet lort i mere eller mindre uhensigtmæssige situationer, således er det blevet til både lortmor, lortefar og lorte-mange andre ting...
vi har lavet en aftale om at deres "hjælpe til krydser" altså bliver snuppet, når/hvis de siger ordet (uden at det er i den helt rigtige og acceptable kontekst) - det har ligesom en mærkbar og synlig konsekvens, og det er noget man både bliver sur over, men har respekt for.
Snakken havde vi igår aftes, og begge drenge var med på at sådan var reglen fra nu af...

Her idag sidder de og hygger sig med deres nintendoer, og Kasper begynder at svovle lidt over et spil der driller ham, Jakob siger så "kaaaasper, husk nu at du ikke må sige det der ord, der er det samme som de der lange stave der kommer ud af numsen" 
FANTASTISK...

guldkorn vol. 9

by Hanne 29. maj 2010 15:54

 

Drengene og jeg sidder i Ikea, og de spiser is. En pige standser foran mig og laver en sjov bevægelse, og jeg smiler til hende.
Jakob spørger om jeg kender hende, og det gør jeg ikke, så siger han "måske hun bare ville være kærester med dig"
Vi snakker lidt om at børn og voksne altså ikke kan være kærester med hinanden...
J "det er også lige meget, for du vil jo ikke have andre kærester når du har far, vel!?"
M "nej selvfølgelig vil jeg ikke have andre, og man kan også kun have en"
J "neeej man kan godt have mange"
M "nej, 1 kæreste"
K "Nanna er da kærester med 3 drenge i børnehave, Mig, Tubse og Andreas"
M "ja okay, hvis man er barn kan man nok godt ha mere end 1 kæreste, men man får jo så travlt med at huske at være kærester med dem alle, og gå og kysse dem"
J "Ja, men så når man bliver voksen, så må man jo beslut' sig for hvem af dem man vil giftes med"

Og det sidste det har han jo nok ganske givet ret i ;)

en mor med særlige evner..

by Hanne 28. maj 2010 22:14

 

Idag til sommerfesten da vi sidder og spiser, tager Kasper sig til hovedet og skærer en grimasse. Jeg spørger ham om han har ondt i hovedet, han bekræfter og spørger om jeg kunne mærke det. - den mandlige pædagog der sad ved siden af ham fik sig et godt grin på den konto. Måtte lige forklare Kasper at jeg ikke kan mærke det han kan mærke, men at man kan se på andre mennesker nogle gange, når det gør ondt på dem, ligesom man kan se om nogle er trætte, sure eller kede af det.

Dét ville nu ellers have været meget praktisk HVIS man kunne mærke hvad de søde børn mærker, for det ville immervæk - især de første år af deres liv, være noget nemmere at hjælpe dem, når der er "noget i vejen" - for hvorhenne er det noget, og hvad gør det, hvor ondt gør det osv. istedet for antagelser og gætterier :) Men sådan er verden desværre ikke skruet sammen.

at være eller ikke at være

by Hanne 28. maj 2010 20:54

godt opdraget...


Og her er det ikke børnene jeg tænker på, næh det er skam Henrik og jeg...
Igen og igen bider jeg mærke i det, vi er blandt de få, der i den ene eller anden sammenhæng, helt naturligt stiller op og giver en hjælpende hånd, og det har vi jo nok lært hjemmefra.
Og det er jo kun dejligt af natur at være et hjælpsomt menneske, fordi det bliver altid værdsat af dem man hjælper, men det synliggører også for mig hvor  meget lidt hjælpsomme mange andre mennesker er. Nogle faktisk decideret krævende ifht. et serviceniveau der på ingen måder er lagt op til skulle være eksisterende.

Vi har været til blomsterfest i børnehaven, noget som personalet og børnene har lagt en masse energi i, rent forberedelsesmæssigt. Der var tænkt i en masse hyggelige aktiviteter for børnene, de kunne købe sig et turpas til en 10'er, og med turpas kunne man
- slå brædt i søm
- bage snobrød
- blæse sæbebobler
- hoppe trampolin
- køre mooncar race
- prøve fiskedam
og vist også nogle andre ting...
jeg havde plantet mit store tunge meget højgravide korpus i en behagelig stilling tæt ved bålet og endte med at være "snobrødsdame" hvilket også var helt fint.

Senere hjalp Henrik og jeg en pædagog med at sætte al den medbragte mad frem, - og som andre forældre så vælter over som gribbe inden souschefen som hun havde tænkt sig, fik lov at åbne ballet ved at sige værsego...
oprydningen efter maden, den var vi næsten de samme mennesker der hjalp hinanden med, det samme med oprydning i køkkenet, indenfor osv.
Nogle gange gad jeg godt være udstyrret med de der fantastiske belejlige skyklapper andre voksne mennesker tilsyneladende har, altså de er godt nok usynlige, men de virker fantastisk. Faktisk så fantastisk at en anden far kiggede op og ned af mig da jeg bad ham flytte 3 stole ind i et andet rum, og han fyrer kommentaren af "tror du jeg arbejder her" NÆÆH - men det gør jeg sådan set heller IKKE, og det er vel lige så meget dit barn som mit der er årsagen til at vi holder sommerfest??  så tøffede han lettere muggent af med de 3 stole... men det gjorde tydeligvis ondt på ham! 
Det er så også tydeligt at personalet konsekvent henvender sig til de samme forældre, og beder om en hjælpende hånd, nok fordi de ved at de netop får hjælpen...

Nogle forældre er så ikke så uhjælsomme igen, men har bare børn der kræver deres tilstedeværelse - og med vores 2 selvstændige drenge, så kan vi jo ikke bruge dén undskyldning ;) for de er sådan ca. fløjtende ligeglade med hvorhenne deres forældre befinder sig, de skal nok finde os om nødvendigt, og nødvendigt det strakte sig idag sådan ca. til at vriste penge ud af pungen til tombola, sodavand og amerikans lotteri :D 
Nå men de/vi fik da også noget for pengene - Jakob vandt i tomboladen en af børnehavens aflagte ridderborge, total lykke. Kasper vandt en pose af de der "nopre-klodser" man kan sætte sammen, dem vil han dele med lillebror :) I maerikansk lotteri vandt vi et aflagt sæt med eva trio krydderi krukker, Jakob havde snupset alle de blå lodder, og han vandt et gavekort på en børneklipning, hos en af mødrene fra børnehaven - som er frisør. Så vi kan næppe klage ;)

kl. 20 trillede vi hjemad i bilen, 2 trætte drenge på bagsædet, mætte på en lang dag med massere af oplevelser, forinden festen havde de nemlig hver især været på tur med børnehaven. Jakob til børne festival her i Ishøj, hvor de havde set noget forestilling med en klovn, cowboy og en ægte gris, Kasper havde været en tur til Køge med toget, hvor de havde været på havnen og kigge på fisk... Men NU er det også sengetid for søde trætte drenge :)

terminsdag

by Hanne 27. maj 2010 11:02


Så nåede vi til terminsdagen, - jeg havde ellers bestemt at ham der baby'en skulle komme igår, syntes faktisk det ville være rigtig hyggeligt at der blev flaget for ham, på busser og offentlige bygninger, - men det syntes han så åbenbart ikke. De sidste par dage har ellers været lidt anderledes, set på den fysiske side, plukveerne er begyndt at komme hyppigere, er længerevarende, og de bider lidt.

Troede da også, da jeg gik i seng igår, at nu skulle det være, 2 timer hyggede jeg mig med det jeg tænkte var begyndende veer, de var en del hårdere end de plukveer jeg har haft hidtil, og de kom rimeligt jævnligt, og lillefisen hold for en gangs skyld igen med hans baby-zumba, men lå istedet og gnubbede sig når veen slap taget igen, ved 1 tiden stod jeg op og hentede 2 panodiler, i håb om så at kunne få noget søvn inden vandet gik... og så vågnedede jeg ved Henriks vækkeur 4 timer senere, og kunne konstatere at der ikke var sket en skid, og at plukveer/veer nu ikke længere kom... HMM, sov et par timer mere, inden drengene og jeg skulle op. Der har ikke været så god gang i den siden, men der skal stadig ikke så meget til førend plukveerne kommer, og de tager godt fat når de er der.
kl. 9.40 var jeg til Jordmor, og hun mente heller ikke at det havde de helt lange udsigter ifht. hans ankomst til verden, - så satser på at min krop ikke bare er "utålmodig" men at der rent faktisk sker et eller andet, og at der ikke går alt for lang tid...


Drengene er også ved at være utålmodige med at vente. Kasper blev smadder sur igår, alle vi andre var bare de dummeste, og nu måtte lillebror godt se at blive født, for HAN var den eneste han ville lege med, og han savnede ham sådan! - og Jakob blev smadder fornærmet over at jeg ikke liiiige syntes jeg skulle med til fodbold og sidde/stå på sidelinjen i 1½ time imens han trænede, "nu må det snart være slut med det her graviditet" var hans kommentar til det, hehe...

Jakob kom iøvrigt hjem i mandags, vi hentede ham i Hårlev, og selv om han påstår at han ikke har savnet os, så har han nu nok delt lidt mere gavmildt ud af knus og kys end han plejer, og selvfølgelig skulle Kasper have nogle kammeratlige bøllebank med det samme ;) De hyggede sig nu meget godt, men skulle lige tune sig ind på hinanden igen, og det gik da også lidt i hårknude for dem indimellem. Jakob tog en mor-hyggedag tirsdag, og blev hjemme fra børnehave, han tussede bare rundt og nød at være hjemme, så en film, puttede lidt med sin mor. - Men igår var det børnehavedag igen, og det var vist meget godt at komme afsted :) Nu var det så også en ekstra hyggelig dag, med fødselsdagsvisit hos et tvillingepar fra deres gruppe

 ´Hanne

Our Tip:

SCDB.info - the most up-to-date speed camera database in Europe for your GPS!