Min sidste arbejdsdag er overstået, og nu kan jeg så påbegynde verdens længste påskeferie ;)

jeg kan ikke heeeelt forholde mig til tanken om at jeg har "fri" det næste års tid, det virker ret mærkeligt og vildt, men det ændrer sig nok når først lillebror gør sin entre, og tager en masse af min tid.
Men de her 8 uger op til termin, de forekommer mig lidt mystiske... Reelt er jeg glad for at få lov til at gå hjemme så længe inden, for det giver god tid til at få ordnet alt det praktiske der følger med sådan en lillebror, der er en vugge der skal hentes, tøj der skal hentes ned fra loftet og vaskes, og suppleres lidt op, bleer og diverse andre remedier der skal hjembringes, men det tager jo i al fald ikke 8 uger. En grundig oprydning her og der, og alle vegne tager huset og vi nok ikke skade af, og man skal vel næsten udnytte redebygger instinktet nu det er der ( så er du advaret Henrik )
men den øvrige tid må blive kvalitetstid, med stor fed streg under. Der er da nogle store drenge der skal nyde godt af at mor har tid til dem, uden at der er en lillebror der gør sine mor-krav, som ikke lige sådan lader sig sætte tilside. Så mon ikke vi skal lidt ud og se med dsb, og bare have et par hyggelige dage hjemme, med at lave ingenting, eller have venner på besøg :)

At de 8 uger virker lidt voldsomme har formodentligt også en sammenhæng med at jeg hidtil ikke har haft nogle væsentlige gener i forbindelse med graviditeten - så at passe job, og familielivet har ikke været nogen meget størrere udfordring end normalt, omend jeg da godt har kunne mærke at jeg indimellem har været lidt mere træt end normalt, og at overskuddet ikke har været helt det samme. Og nu begynder jeg også at kunne mærke belastningen i bækkenet, der godt kan brokke sig lidt, efter en lang dag, dumme siddestillinger, eller hvis jeg har ligget forkert om natten. Men det bliver forhåbentligt ved "brokket" - jeg gidder ikke sættes standby af en bækkenløsning, omend det sikkert godt kunne betyde at jeg også fik arbejdet mig igennem et par hyldemeter bøger eller 10 ;)

Nå - men det var vel egentligt den sidste arbejdsdag jeg kom frem. Det har været en super dejlig dag, med massere af opmærksomhed til mig... vi fik en lækker middag, som min kollega og en af beboerne havde lavet, og jeg havde sørget for desserten, der var is med frugt, bl.a. jordbær dyppet i chokolade, uhmmm... Og alle kom og sagde at de kom til at savne mig rigtigt meget - og jeg kommer ved gud også til at savne dem!!! faktisk har jeg gjort mit bedste for at ignorere at min sidste arbejdsdag var så faretruende nær! ganske ambivalent når der sidder 3 drenge hjemme og glææææder sig til mor går på barsel, slut med weekend og aftenarbejde det næste lange stykke tid! 
Men idag kom den altså, den sidste arbejdag, den som jeg har nægtet at forholde mig til, selv om jeg synes jeg har fået skudt arbejdsopgaverne jeg plejer at tage mig af, over på mine kollegaer, lavet nogle aftaler med beboerne om at jeg kommer på besøg hos dem, de hos mig, osv.

Eller baby'en eller fidusen... for det er hvad den lille har heddet indtil nu.
Men idag var vi til vægtscanning på herlev sygehus, og Jakob havde fået lov at komme med, både for at få oplevelsen af at kigge ind i maven, meeeen måske også for at få at vide hvem det nu var der gemte sig der inde... Hvem i form af om vi kunne sige han eller hun, det er jo ikke ligefrem fordi den ligger og flasher sygesikringskort med navn og det hele - selv om det havde gjort lige præcis det med navn en del nemmere :D

Nå men langt om længe blev vi kaldt ind til scanning, og Jakob satte sig til rette, og vi fik sagt til Jordmoren der scannede, at såfemt hun kom forbi de "regioner" så var vi altså noget nysgerrige eftet at vide om det var en han eller hun vi venter på. Hun var lidt overrasket over at vi ikke vidste det, og så måtte Jakob jo lige forklare at den altså havde gemt hvad der var at gemme sidste gang. Jordmor fik først taget de mål hun skulle, - for at se hvor meget baby vejer, og dernæst nød vi den luksus at hun tog sig tid til at kigge efter kønnet - først ville baby heller ingenting vise denne gang, men fik drejet sig lidt. Jordmor siger så, ja der er vist ikke nogen tvivl om hvad det er for en, og Jakob blev spurgt om han kunne se hvad det var, og dét kunne han....

EN LILLEBROR

der var uden tvivl ikke noget som helst at tage fejl af der... Moren var lidt bange for at Jakob ville blive skufet, for han ønskede sig en lillesøster, men han postulerede at han vidste det var en lillebror, men bare havde håbet det var en lillesøster, men utilfreds var han nu ikke. På vejen hjem forsøgte han at ringe til Moster Stine, der havde forlangt at være den første der fik besked, men den gik bare på svareren, så det blev en sms istedet. Men så ringende han til farmor hvor han stolt overbragte nyheden om at det nu engang var en lillebror vi skulle ha, og den oplevelse det havde været, at være med til scanning.  Lillebror vejer iøvrigt 1885 g. hvilket er lige som det skal være - det er jo skønt :)

Og så er der bare udfordringen med navnet, - for vi synes faktisk ikke det er blevet nemmere af at det er barn nr. 3 - for nu skal navnet jo passe ( mere eller mindre ) til de 2 andre...Vi er i tænkeboks, og der har vi jo heldigvis en 8 ugers tid til at være, endnu ;)

Jakobs nye nintendo ds'er var væk til morgen, som i pist væk forsvundet, vi kiggede alle tænkelige steder efter den, ringede til Henrik og hørte om han skulle have lagt det et eller andet sted, men nej... Væk var den...
Kasper benægtede da mistanken blev rettet imod ham, han havde "i hvalde fald" ikke gemt den NÅÅÅ!! - gal blev han...
Da Henrik kom hjem med drengene gik vi igang med at lede igen, alle de oplagte steder, men nej - og Kasper fik sat stolen for døren, og bedt om at fortælle hvor den var NU... han havde lige fortalt at vi altså ikke skulle lede på hans værelse, HMM..?? - men nu påstod han så at den lå på loftet, og eftersom han havde været med Henrik deroppe igår... Så sitgen blev taget ned og alle 3 smuttede op på loftet, men neeej Kasper kunne ikke lige huske hvor drillenissen havde gemt den, og "kom i tanke om" at den nok lå i bryggerset. Og imens vi andre ledte her og der, luskede han ind på så sit værelse, hvor hans mor opdagede at han var ved at fiske nintendoen op af kassen med udklædningstøj...

Han fik en svada, om at det bare ikke er iorden at tage Jakobs ting, og slet ikke ikke at ville sige hvorhenne de er, og benhårdt nægte sig skyldig... krydserne på tavlen røg også, og så var herren SUR, for han var ihvertfald ikke ligeså stort et menneske som os andre, så det kunne han ikke vide... ( tidens undskyldning ) og han var rigtig gal over at hans familie var sure på ham, det var tarveligt mente han! - så måtte han jo få en forklaring om at når han selv gjorde sådan nogle tarvelige ting, som at stjæle Jakobs ds'er - hvor meget han så gerne ville eje en selv, så var det altså bare sådan at ens familie syntes man var både dum og tarvelig, og blev sure på en...

Men nu har vi lovet ham at han må låne de penge han mangler, så han kan købe sig en ds'er selv -før får vi vist ikke fred her i huset, for han er godt nok misundelig, og Jakob er ikke så glad for at han låner den, for den er jo helt ny...

Den blev "overstået" idag kl. 15 - det er lidt mærkeligt... at jeg nu skal tilbringe alle weekenderne sammen med drengene ;) - men også ret hyggeligt egentligt. Vi kan nok nå at finde på nogle hyggelige familieaktiviteter, inden fidusen kommer og ødelægger freden! ;) Alle 3 sætter de ihvertfald pris på at jeg ikke skal afsted på weekend arbejde mere, det næste laaaaange stykke tid.
Nu siger kalenderen så også kun at der er 5 arbejdsdage tilbage for mit vedkommende, og kun 10 dage til jeg kan sige farvel til alle de søde beboere. Helt farvel bliver det nu nok ikke, tror jeg får svært ved bare at tøffe rundt herhjemme de der 8 ugers tid der går før Fidusen gør sin entre, og det kan altså godt - tænker jeg - blive nogle lidt lange uger, selv om Jakob har lovet at han nok skal underholde mig lidt. Og jeg har lovet beboerne at de selvfølgelig må komme og klappe lidt på den der baby, og få en kop et eller andet i løbet af sommeren, og så kunne man jo komme til at invitere sig selv på frokost... Alt dette er selvfølgeligt bedst kombineret med sød og medgørlig baby, der sover trygt og godt i sin barnevogn, - så ingen skrigeskinke til os tak ;)

Kasper kalder inde fra sin seng..."kom lige - jeg har et rigtigt dårligt problem"

Så var det ligesom fastslået, problem er jo i sig selv negativt, så når det er dårligt - så må det jo virkeligt være et problem...!!