EN sejerstolt lille herre er noget så glad idag...
Jakob kan cykle, UDEN støttehjul, wiiiii!!!!

Det har holdt hårdt, han har været noget sur igennem processen, der har været lige fra den klassiske pind bagpå, afsluttede med et enkelt støtteben på cyklen - som så skiftede side, for tilsidst faktisk at falde af på vejen hjem fra fodbold, til herrens udtalte utilfredshed, det invovlerede blandt andet ordvalg som ..oo00# lorte spadser cykel #00oo...  ( hvor han har lært det henne, det ved vi virkeligt ikke.... *fløjte* )

Men efterhånden fik han da lært at han ikke med vold og magt skulle tvinge cyklen ned i nærmest liggende position, med hele sin kropsvægt, og han fik ret hurtigt styr på at cykle kun med det ene støttehjul på.  Idag ville han ud og cykle, men var faktisk ved at opgive, da han så at støttehjulet jo ikke var på mere, moren opfordrede ham til alligevel at give det et forsøg, og så hjuuuuulede han ellers afsted, - hvilket kort efter blev akompagnert af en lidt overrasket klukkende latter.
Og så kom ellers det store smørede sejerssmil, og yes råbet, over endeligt at kunne...

så fik den ellers ren pedal gas, han skulle over til Zander, for at se om han var hjemme og kunne lege. På vejen mødte vi vores genbo Jens, der lige skulle både høre om, og se - dagens højdepunkt. Zander var ikke hjemme da vi kom derover, men hans mor Pia skulle da også lige indivies i den glade nyhed. Jakob blev dog inviteret til at blive til Zander kom hjem fra børnehave lidt senere, og vi aftalte at han skulle "sendes hjem" 17-15 hvor mor gik ham i møde. Og han kom nok så stolt fræsende på sin lille 2-hjulede cykel, og skulle da lige blære sig med et flot langt bremsespor ;)

Forældrene er naturligvis hamrende stolte af knægten, men synes nu også det er lidt mærkeligt at han er så stor og dygtig... Og det vækker jo lidt minder om dengang vi selv lærte at cykle...

 Hanne

Kasper er jo stadi blomstrende hvad sproget angår, og der kommer da jævnligt nogle kiks...
igår kom denne...

"jeg har fået den her bordtennis(-bold) til købmandstik"

PC doktoren, bedre kendt som Henrik, lovede at hjælpe Dagplejer Gittes mand, med at fixe hans computer, og han ville komme ved 17 tiden...
Det endte med at det meste af familien var med, Gitte, Karl, Astrid og Freja.

Kasper og Jakob har ikke set nogle af dem siden vi rejste, så gensynsglæden var stor, da først lige Kasper havde overvundet genertheden, og forundringen over hvad Gitte dog lavede i hans have.
Derefter var der vildt gang i den, ungerne styrtede rundt i haven, fra gyngestativ til trampolin...
Gitte og Jens, og ungerne, fik set en del af billederne fra vores rejse, som Jakob og Kasper ivrigt fortalte om!  Og ungerne fik en is, og lidt sodavand.

Da Henrik var færdig med computeren, var der næsten gået 2 timer, det føltes absolut ikke sådan - og det var rigtig hyggeligt med besøg. Og drengene blev inviteret til snart at komme på besøg hjemme hos dem.
Freja havde været rigtigt spændt på at se Jakob igen, hun synes de stadig er kærester, men var lidt usikker på om han nu syntes det! Hun prøvede også ihærdigt at lokke ham til at kysse, men det lykkedes vist ikke for hende ;) hun demonstrede endda sammen med storesøster hvordan det var man skulle gøre, i det tilfælde at han helt havde glemt det, hihi...

18.45 kunne vi gå igang med aftensmaden, en del senere end normalt, men ok da den havde stået på sen frokost. Drengene er nu gået i seng med hver deres film, imens mor og far sidder i stuen og ser Merlin!

Idag har Kasper fået æren, at høste årets første røde jordbær i haven. Der var dog en anden der havde smagt lidt på det, så vi måtte skære lidt af, men derefter blev det nydt i fulde drag, og med veltilfreds mine!!

Vi andre må være lidt mere tålmodige, enkelte at bærrene er begyndt at blive røde, så småt, men det kommer vist til at tage en uges tid endnu, men så kan vi vist tilgengæld også smovse til vi revner, for der er MANGE bær, rigtigt rigtigt mange!
Så det bliver sikkert til mange hyggelige eftermiddage og aftener, med jordbærplukning, og deraf jordbær i mange varianter. Og mon ikke også der kan blive til et glas syltetøj eller 3, og lidt til fryseren til smoothies!

Vi GLÆDER os til der kommer flere røde bær derude, for der er nu ikke noget som solmodne jordbær fra egen have, ganske økologiske!

Efter at morfar har været og udskifte døren ind til kontoren, som den sidste, har vi lige brugt 1½ uge på at tage tilløb til en oprydning derinde, en tiltrængt en! som flere nok har bemærket.
Men igår aftes gik vi altså i gang, efter aftensmaden... Ungerne fik hver sin vaffelis og en skål popcorn, så de kunne hygge sig med disney show.

Først gik vi igang med at tømme kontoret, og smide lidt ud undervejs... og det tog ikke lang tid, førend den første sæk var fyldt, med alt fra gamle disketter, for længst pensionerede microsoft programmer, og papirer der under ingen omstændigheder ville blive behov for igen. Da vi fik gravet Henriks første bærbar computer frem i gemmerne, var han ikke umiddelbart begejstre for at den skulle til printpladernes evige paradis, men han måtte dog indrømme at når nu den havde ligget der de sidste 6 år, så var det nok på tide. Og han var da heller ikke mere humorforladt oven i den tragiske afsked, at han godt kunne trække på smilebåndet, da han fik tilbud om at få en pakke kleenex med på genbrugspladsen.

Nå - kontoret blev tømt, vi fik flyttet skrivebordet, og Henrik fik sat pc, servere, printere, skærme og højtalere op på ny, og i samme ombæring lidt mere styr på det ledningshelvede, sådan et manegeri kan afstedkomme!
Derefter fik vi reolerne på plads, og så var det ellers at gennemgå alt det der i første omgang var flyttet ud i køkkenet, få sorteret, rydtet op og sat på plads. Og der røg endnu mere skidt, skrammel og gammelt lort ud!
Det endte da også med at vi faktisk fik fyldt hele bagagerummet på doblén. 

Men nu hersker der også en fantastisk orden og overblik på kontoret, og der er til at komme ind og ud! - så satser vi på det holder et stykke tid, og at Hr. Nørd i fremtiden bliver lidt bedre til at skille sig af med ting, der ikke længere har en funktion eller værdi ( selv om det indimellem holdt hårdt )

Hanne