2 herrer har selv sørget for aftensmaden idag, de har fået koldskål, og til det fik de campingjunker med med-vilje i..

For Jakob i 8 uger, og sikke dog han glædede sig til at komme tilbage til alle sine venner, det tog ikke et halv minut at vågne op!!

Men endnu mere specielt var det at det var Kaspers allerførste dag som børnehavebarn, og han havde også glædet sig koloenomt. Så da Henrik til en halvvågen Kasper hviskede om det var idag han skulle i børnehave, var drengen straks lysvågen, og svingede pisken over forældrene, så vi kunne komme igang og afsted. Vi hyggede os med morgenmad, madpakkesmøring, og så var der langt om længe afgang! - at vi så måtte tilbage efter madpakkerne er en anden historie, vi er vist allesammen nybegyndere idag ;)

Detviste sig at der ikke var noget af det faste personale fra småbørnsgruppen, den ene syg, den anden på ferie, sådan kan det jo gå! Men en fuldtidsvikar, tog gruppen, og bød kasper hjerteligt velkommen, da de holdt samling. Knægten var lidt tilbageholdene og genert, og ville helst putte op af sin far, så først så moren sit snit til at "smutte på toilettet" og bagefter faren, og så hyggede Kasper sig ellers med de andre børn. Bagefter var vi på legepladsen, her kom også Jakob og vennerne ud, og Kasper hægtede sig straks på dem. Han opgav dog eftr 10 minutter at følge deres tempo, og tullede lidt rundt og hyggede sig sammen med en anden dreng der også hedder Kasper. Derefter var det madpakketid - Kasper fandt en plads ved siden af Nanna ( hende der var med på skiferie ) og fik lidt hjælp til at finde tallerken og glas, få pakket madpakken ud, og så var der ellers dømt råhygge og småsludder imens madpakken blev spist...
Han ænsede ikke morens tilstedeværelse, men tog det som den største selvfølge, så forældrenes antagelse om at knægten nok skulle klare det her børnehave halløj i stiv arm, var vist ikke helt af vejen :)
Herren var da også tydeligt utilfreds da moderen annoncerede at det var tid til afgang, han ville gerne ha blevet og leget. Men med lovning om en is, for at fejre 1. børnehavedag, og at moster Ida kom for kun at besøge os 2, så traskede han alligevel villigt med.
Isen fik han naturligvis ;) og turen gik igennem den bebyggelse hvor Gitte bor, så han var lidt i tvivl om, om vi nu gerne måtte gå der!! Men hjem kom vi dog, og det store samtaleemne undervejs var naturligvis børnehave. Kasper synes det er lidt "tierende" at Jakob altid skal med i børnehaven, så moren har lovet at Jakob nok skal få en fridag snart, så Kasper kan prøve at være helt alene i børnehave...

Ja hvem ved... i al fald ville Jakob smadder gerne gå til fodbold med hans "allerbedste" ven Zander, så efter Disney Show, gik turen til Bilka, hvor drengen blev udstyrret med det mest nødvendige, fodboldstøvler, benskinner og et par fodboldstrømper.  ( lillebroren var naturligvis ikke tilfreds med dette arrangement, han vil også gå til fodbold altså... vi venter lige en sæson )

Jakob er mægtigt stolt, og glæder sig rigtigt meget til debut'en på onsdag kl. 17 - Forældrene glæder sig også, de håber det fanger den unge mands interesse, så han kan få brændt noget krudt af på grøntsværen... Og håber at han ikke bliver alt for meget tudefjæs når de andre snupper bolden, eller tingene ikke lige går som han vil, han har det jo med at lave sine egne regler!

Kasper - står og tegner på tavlen med kridt " er det ikke bedre at jeg laver nogle runde krydser??"

 

så er vi HJEMME!!!!  og ih hvor er det skønt...

flyveturene er gået nemt og smertefrit, omend det var lidt svært at sove ordentligt, så det er ikke blevet til voldsomt meget søvn, men lidt har vel også ret, eller er i hvert fald bedre end ingenting.
Skiftet i zürich gik også ganske nemt, og der var ikke meget ventetid, 15 minutter hvor drengene kunne lege lidt på en fin lille legeplads, og så sad vi i flyet på vej til Danmark.
Skønt fornemmelse at den værste del af turen er overstået, den sidste time er jo ingenting... og de gik såmænd også rimgeligt hurtigt.

I lufthavnen måtte vi vente lidt på vores kufferter, førend vi kunne gå ud til Moster Ida, der var så sød at komme og hente os. Drengene var rigtigt glade for at se hende, så der var massere af krammere.
Vi fandt bilen , og fik læsset alt vores bagagen ind = fyldt bagagerum. Nok meget heldigt at vi fik retuneret klapvognen, så der ikke også skulle være plads til den... det havde knebet lidt.  Ida kunne afsløre at mormor og morfar ventede på os hjemme i vores hus, det var en rigtig dejlig overraskelse.  De havde sørget for at handle lidt ind til køleskabet, så vi kunne få en tiltrængt levrostejsmad til aftensmad...

De første par timer hjemme blev brugt på at hygge med mormor og morfar. Henrik gik i krig med oprydning og rengøring, efter renovering af badeværelsesgulv og morfars montering af døre!
- et eller andet skulle han gøre for at holde sig vågen, og igang. Drengene hjalp lidt med gulvvask i køkkenet, men brugte nu allermest tiden på lige at komme alt legetøjet igennem, såvel ude som inde, der er blevet cyklet, hoppet i trampolin, gynget, rutchet, leget i sandkasse, en masse af legetøjet er lige blevet kigget på en gang. Ingen tvivl om at de er glade for at være hjemme igen...

vi vinkede farvel til mormor og morfar, og har tusset lidt rundt, inden det var aftensmadstid - Kasper var både træt og ked, så han endte med at få den bolle han hellere ville ha en rugbrød, efter 4 bidder lagde han sit hovedet på Hannes lår, og 2 minutter efter snork sov han. Han bemærkde dårligt atr han blev flyttet ind i sin seng, og sov tungt videre under sin dyne, med et saligt smil på læben.
Jakob mener så slet ikke at det er ved at være aften, her 19.30, fordi det er så lyst udenfor, og han er ihvertfald ikke træt... vi må gi ham at han har holdt virkeligt godt ud, og humør og opførsle trods manglende søvn faktisk har været i den rigtigt gode ende... Men moren og faren kunne nu godt ønske sig at han snart indvilliger i at det er sengetid, så moren og faren også kan komme ind til dynerne, og studere bagsiden af øjenlågene.

Men skønt er det at være hjemme.... det har været 7 fantastiske og indholdsrige uger, men ordsproget "udet godt, hjemme bedst" er nu i vores verden ganske sand...