Vi havde besluttet at sove lidt længere, da Xcaret havde længe åbent, og det ville blive en lang dag.
På vejen afleverede vi vores vasketøj, 11 kg for 40 kr, så gidder vi ikke selv slås med det, men nyder luksustilværelsen J
Turen i bil tog en lille times tid, og da vi kom måtte vi først trave halvdelen af parken igennem for at finde det sted hvor vi skulle ha skab, klæde om, og få snorkeludstyr. Vi hoppede i badetøjet med det sammen, men gik først en tur i en del af parken. Igennem et stisystem, først hvor der var en indhegning med vildsvin, der havde små søde unger. Dernæst kom vi forbi en mand der stod med 4 papegøjer, Kasper fik lov at holde en i armene, og en på skulderen, Jakob ville ikke… Længere fremme var der orkide væksthus, og en svampefarm, og ved slutningen af stien kom vi til paradis floden, hvor man kunne få sig en stille sejltur.
Og stille var det, for man måtte ikke snakke imens, ret svært at forstå når man er 3 år, men Kasper gjorde sit bedste… Vi sejlede af sted i det helt klare vand, og kunne se fiskene svømme rundt, imens en ung fyr stagede os af sted.
Da sejlturen var færdig passede det med at vi lige kunne nå at se de flyvende mænd, noget Jakob havde glædet sig rigtigt meget til! – en ceremoni der skulle være godt for frugtbarheden, temmelig avanceret og nervepirrende må man sige. Efter en lille dans, kravlede de 5 ceremoniklædte mænd 20 meter op af en stamme, de 4 satte sig på en firkantet bom rundt om pinden, og begyndte at snurre hver deres tov fast, imens stod en ældre herre på toppen og spillede fløjte og slog på tromme… dette tog vel en 10 minutter, hvor ham i midten dansede vildere og vildere, og pludselig begyndte de andre 4 at dreje rundt, og lod sig falde ud over kanten, med hovedet først, kun hængende i et tov bundet om livet, og så drejede de ellers rundt til de var kommet helt ned til jorden, hvor de hoppede ned, spændte deres tov ud, og så kunne den sidste ellers fire sig ned af det ene torv… da dette var slut, opførte de en lille dans, som tak for at ingen af dem var kommet noget til…
Derefter var det tid til svømmetur, vi fik svømmefødder, snorkel og maske og var klar til at hoppe i floden, 24 grader skulle det være, brrr… det føltes dog ikke så galt, men det var dog også saltvand og ikke som forventet fersk ( eller fersken som Jakob siger ) En stor del af floden er underjordisk, og det var både sjovt men også lidt uhyggeligt at svømme inde i halvmørket. Kasper frøs en del, han sad bare på ryggen, og bevægede sig ikke så meget, så han var gladest når vi var i solen.
svømmeturen var 650 meter, ikke så vildt langt, men det tog alligevel sin tid, så vi var glade for at den sluttede, så vi kunne komme op i solen og få varmen, og hvad er mere hyggeligt end at sole sig i vandkanten på stranden imens man leger med sand.
Bagefter fandt vi en restaurent, hvor vi fik spist os godt mætte, igen lokkede dessertbordet, og Jakob kunne med ikke så lidt stolthed selv lave softice, uhm…
Vi fik set os lidt mere omkring, så de store rokker, og fandt flagermus hulen, men der var ikke så mange flagermus, dernæst gik vi på jagt efter havskildpadderne, og fandt dem også. Nogle ordentligt store fætre, vi talte en 10-11 stykker, der nysgerrigt svømmede forbi os, og kiggede på hvad vi var for nogle… i samme basin var der også nogle hajer, og så holdt vi pludseligt op med at sukke efter at få lov til at svømme sammen med dem, hihi… de havde nok alligevel basket os omkuld hvis vi var kommet for tæt på.
Xcaret gør en del arbejde for at bevare bestanden af havskildpadder, derfor tager de æg op og sørger for at de bliver udklækket, og beholder baby’erne i små bassiner indtil de er store nok til at komme ud i havet, med en nogenlunde sikker chanse for at overleve. Der var 3 af sådanne bassiner, med en masse små skildpadder i, der drønede rundt – det ser næsten ud som om de flyver! Frække var de også, der var vist næsten lidt sport i at svømme hinanden omkuld, eller nappe hinanden i halestumpen eller skjoldet.
Dernæst var det vores tur til at svømme lidt, vi gik tilbage til stranden, hvor vi fandt et par store baderinge, Henrik benyttede chansen til at snorkle lidt, og så en masse fisk. Vi andre blev i vandkanten og legede, inden vi alle 4 svømmede over for at kigge ind til delfinerne.
Nu var det tid til at finde skab, og tøj, og dernæst få set det show vi gerne ville se. Kl. 19 viste de et flot teaterstykke om Indianerns historie i Mexico, blandt andet hvordan de spillede ”gummibold” på de boldbaner vi bl.a. så i Kobe og Chichen Itza. Det var ret spændene at se, og temmelig anvanceret, de spillede med knæ og hofte, og smed sig ned for at skyde til bolden. Nu var banen jo en moderne modificeret en, med linoliumbelægning, det har nok været noget voldsommere da det foregik på banerne af sten, som også var en del stejlere.
Bagefter så vi at de spillede ildbold, hvor hele bolden var i flammer, det syntes Kasper var lidt uhyggeligt. I det hele taget så vi mange bud på hvordan div. Ceremonier, dragter o.a. har set ud, og foregået da indianerne levede her i Mexico, og vi fik også slutten på deres tid med, nemlig spanierne der kom og dræbte, og ”rettede ind” på livsformen.
Efter en kort pause var der opvisning af en masse forskellige danse der er kendt i Mexico, ind kom den ene gruppe efter den anden, i klædedragter der var mere fantastiske og smukke end de forrige. Der var også en masse sang, og her kom vi til at føle os lidt udenfor. Omgivet at Mexicanere der sang med af fulde hals, det blev noget af en oplevelse, selv om Jakob syntes de råbte og skreg lige højt nok.
2 trætte drenge havde vi nu, de var lige ved at falde i søvn, så da vi spurgte om vi skulle begynde at gå ud til bilen var det med et ”ja tak” vi begav os af sted, i håb om at komme lidt foran alle de andre der så show, men det sluttede kort tid efter. Drengene blev nu alligevel fristet og ville kigge lidt i butikken, og den sølvmine der var man kunne komme ned i, så vi fik ej noget forspring fra de andre, men godt det samme. De fleste gæster skulle med busser tilbage til deres hotel, så der var ikke trafikprop på nogen måde.
kl 22.45 var vi tilbage på hotellet, efter en lang og indholdsrig dag. Og igen nåede vi ikke at få det alt sammen med – vi gik blandt andet glip af jaguaren og sommerfulgehuset, men Jakob siger at det kan vi bare se næste gang vi skal her til Mexico..HMMM…
lidt billeder fra vores dag