d. 11/10-08 var vi inviteret til bryllup hos Chalotte og Thomas, bryllupper er jo i sagens natur altid en stor fornøjelse at deltage i, men det blev ikke mindre fornøjeligt af at Chalotte og Thomas havde lavet en succesfuld bordplan.
Efter en rigtig hyggelig middag, med massere af god stemning, en masse grin, gode historier med mere, blev vi enige om at succesen måtte gentages og at brudeparret naturligvis skulle lægge hus til,  Chalotte og Thomas var heldigvis med på løjerne. 

Og lørdag d. 21 var altså dagen hvor vi alle mødtes igen, i Veddum, mænderne var efter aftale sendt i køkkenet, hvor Thomas især havde gjort en stor og flot indsats, med et lækkert resultat. Henrik gav den også en skalle, de 2 andre herres deltagelse og engagement lå på et helt andet leje, de syntes vist øller og fodbold var mere interessant.

Som forventet blev aftenen rigtigt hyggelig, og en stor succes, maden var hamrende lækker, capassio på den traditionelle vis, øl brassieret svinekam med rodfrugter og en fantastisk SOVS, og til dessert var der hjemmelavet is ( way to go Thomas  ) m. brownies til.  Prop stop mætte var vi alle, inden vi kastede os ud i en omgang singstar, hvor de kære mænd slet slet ikke kunne hamle op med Quinderne, men sjovt det var det.

Og aftalen er at vi mødes igen, alle 4 par,  i sensommere, denne gang i Nibe hos Rikke og Christian, og vi GLÆDER os!

Det kan næppe komme bag på nogle at husets 3 yngste bebeboere synes snevejr er en fantastisk og hyggelig ting!
Darja har rigtigt nydt at futte rundt i den fine hvide have, og begrave snuden i alle de hvide bunker, og gnaske i det kolde nedbør.

Drengene synes det er skæppeskønt, de tager gerne en tørn med sneskovlen, og giver en "hjælpende hånd" med snerydning af indkørsel og fortov.
Meeen de værdsætter nu nok mest det sjove man kan få ud af sneen, om det er en rask snebold kamp, eller en kælketur.

Og kælketur var det vi var på idag, da vi kom hjem. Afsted det gik i fulde fart til kælkebakken, drengene fik kæmpet sig op af bakken, og kælken ( Jakob red.) styrede lige ind i buskadset, så var det humør ødelagt. Og det hjalp bestemt ikke at Kasper bagefter tog en hurtigt og galant nedfart, imens han hvinede af fryd. Det hjalp dog lidt, da det mødrende ophav tilbød at trække kælken med passagere hjemad, så længe der var sne at trække hen over.

Jakob drømmer sig dog allermest tilbage til skiferien, han mente vi skulle ha taget skiene med hjem, så han kunne ha "skiet" ned af bakken, det var nok gået lidt bedre mente han...

Idag var Jakob til svømning, og da vi går fra svømmehallen hilser jeg på en mand jeg kender via mit arbejde.
Jakob konstaterer halvtørt "han havde godt nok mange runde cirkler i håret"
- andre ville måske finde det nemmere at sige krøller

Hanne

Se fuldt album

Hermed en bunke billeder fra vores skiferie, til de der har lyst til at kigge med! :)

Nu er det snart 24 timer siden bilen rullede ind på Tranebakken, efter 8 dage på farten.

Da vi ankom til Oslo, om formiddagen, var det til en flot snedækket by, og det satte jo om noget forventningens glæde i vejret, vi kom hurtigt ud på motorvejen, med retningen mod Nord, og så ellers derudaf. Snevejret forsatte lige så stille, men da vi manglede omkring 100 km til Idre, blev snevejret kraftigere, og vi endte med at tøffe afsted med 30 km/t i kraftigt snefald. Men vi kom da sikkert og godt frem. Vi fik nøglerne til hytten, liftkort osv. og så var det bare at finde hytten.
De sidste 4 km til hytten skulle så tage 1½ time, da det kraftige snefald, is, danskere der er novicer udi snekørsel, herunder påmontering af snekæder på bilhjul, nærkontakt med en snedrive, gjorde at de sidste få km. blev lidt af en ehmm oplevelse Men endeligt langt om længe var vi fremme i hytten, vi fik i rivende fart læsset det meste bagage af, så Henrik kunne komme ned og hente/hjælpe fam. Smith, som med snekæderne monteret også langt om længe kom det sidste stykke til hytten.

Alle var vi godt trætte, så aftensmaden blev brød og den smule pålæg vi havde med, men hvilke børn klager over nutella madder til aftensmad!?? Efter en godnat historie faldt alle børn trætte i søvn, og snart fulgte vi voksne trop.

Søndag havde især Henrik travlt med at komme ud og få prøvet skiene i al den nyfaldne sne, så da morgenmaden var indtaget, da var han strøget. Vi andre tog det lidt mere med ro, især Victoria der havde lagt sig med feber, det gik heldigvis i sig selv over mandagen.

Mandag havde alle endeligt fået lejet ski, og kl. 10.50 startede skiskolen for Jakob og Victoria. Selv om instruktørerne var svenske, gik det nu nemt med sprogbarrieren, de startede med at lære en remse om Idre's maskot, Elgen Aske, og så gik de ellers igang med at lære at stå på ski. Victoria var lidt forbeholdende, og lidt opgivende på forhånd, men Jakob sprang ud i det med åbent sind. Igen viste knægten, at han ikke rigtigt frygter noget her i livet, så det der med at bremse på skiene det gik han ikke så meget op i at få lært. Det var meget sjovere at lære at dreje, og tage liften selv. Men de fik da begge lært en masse, og de endte begge med at have rigtigt fint styr på det med skiløb, faktisk så meget at vi om torsdagen havdem dem hver især med oppe i stoleliften, helt op på toppen, for så at køre ned af en af de grønne løjper. Det syntes de begge var rigtigt sjovt, og sejt, og stoltheden var så absolut til at tage at føle på.
For Hanne betød det også at hun måtte bide tænderne sammen, slå hjernen lidt fra, for at kunne følge med Jakob nedad, for han vender bare skiene frem, og suser afsted.
Torsdag blev også dagen hvor de 2 små, Kasper og Nanna, fik lov til at låne de stores ski, og få lidt erfaring ud i denne kunst. Nanna havde ikke rigtigt gennemskuet konceptet, og legede Betty Spaghetti, men Kasper havde vist i høj grad anvendt teknikken lerning by seeing. Vi lagde i al fald ud med at diskutere om han skulle ha lov til at køre afsted alene, eller om han skulle stå imellem morens ski, og det endte med at den unge herre måtte gi sig. Han mente også at det med tallerkenliften kunne han sagtens selv, men efter at ha faldet på numsen 2 gange, godtog han altså at skulle køre med sin mor op, der også.
Men da han nåede toppen, skyndte han sig beslutsomt at tøffe lidt fremad, for at køre ned af bakken, og afsted det så gik. Det gik såmænd også rigtigt fint, hvis ikke det var fordi han havde farten lige mod liften hvor Anja og Nanna kom kørende, heldigvis hørte drengen efter, og lagde sig ned, lige inden han baldrede ind i dem.
Han var dog ikke mere afskrækket end at vi tog en tur mere op, nu prøvede vi med Jakobs sele på, men det kunne han slet slet ikke finde ud af, nu væltede skiene hele tiden, så af med selen, og lidt ned af bakken mellem mors ben, indtil han lige kørte de sidste 20 meter selv. Så det mødrende ophav må nok gå til bekændelse og sige at faderen ( for denne ene gangs skyld!!! ) havde ret, og drengen kunne ha fået noget ud af at være i skiskole. Men så må han bare tage revanche næste år

Fredag, sidste skidag, snøft snøft... Jakob og Victoria fik sluttet skiskolen af med manér. Vi havde ellers regnet med at skulle tage en masse billeder af dem, men da vi ankom holdt der en snescooter med "kane" bagpå, alle børnene kom ombord, og så gik det ellers i susende fart afsted. De var henne og besøge Aske, og fik serveret nygrillede hotdogs og varm saftevand. 3 kvarter senere kom de susende tilbage med scooteren, med røde kinder og strålende øjne, og en lille indianerkvist i skihjelmen, det blev til en sidste tur op med liften og ned af bakken, inden der blev uddelt diplomer og tak-for-denne-gang-krammere af de 2 søde skilærere.
Efter frokosten tog Henrik og jeg Jakob med ud i pisterne, efter en tur ned af en rød løjpe, var vi igennem Askelandet, da Jakob ikke havde nået at se dette. Et lille område i en skov  der er indrette med en skibane, hvor man ser Aske, andre af skovens dyr, kører over småbroer og såen, meget hyggeligt. Men vi voksne skulle jo også ha lidt ud af det, så derfeter var det op på topppen, først ned på den ene side af fjeldet, op igen og ned på den anden siden, op igen, og så syntes Jakob turen skulle gå hjem mod hytten, for nu var han både træt og kold, og alt børnebenzinen var opbrugt.

Det har været en rigtig hyggelig uge, i den Svenske snöen. Hytten vi boede i var dejlig stor, og alle nød at der var sauna at varme sig i, efter en lang dag ude i sneen. Vi fik både stået en masse på ski, kælket. En anden populær ting var snö-tåget, en traktor med anhænger m. siddepladser, som kører rundt i hytteområderne.  Børnene hyggede sig sammen, dog var Jakob og Victoria en del i totterne på hinanden. Men de er begge nogle stædige æsler, der gerne holder på deres ret, og når de så er taget ud af vante roller og rammer, for lige pludselig at skulle være sammen næsten 24 timer i døgnet, så kan man nok ikke undgå lidt gnidninger.
Men alt i alt har det været en kæmpe fornøjelse, og vi synes ferie gik alt alt for hurtigt, vi kunne godt ha boltret os i sneen en 3-4 dage mere.

Vi vendte næsen mod danmark kl. 8.15 lørdag morgen, og 14.5 timer senere var vi i Ishøj igen, en lang køretur, med et par gode pauser undervejs, der skulle jo bl.a. indkøbes lager af norske specialvarer undervejs, nugatti, kaviar og gedeost det kan vi ikke undvære. I Gøteborg blev det også til lidt indkøb, især det billige bland selv slik er jo en kæmpe fristelse, og som lovet blev aftensmaden indtaget på Mc Donalds, inden vi tog de sidste 300 km hjem.

Og det var så den ferie....

Noget kunne tyde på at denne ferie har været en god oplevelse for Jakob, i al fald har han her til aften ligget og snakket i søvne, på SVENSK!!! og den fik også lige lidt huved, axel, knæhh och thåå med på vejen!

Hanne