og ifør dig et godt lag teflon! – det er vist sådan ca. de redskaber der er nødvendige for at være forældre herhjemme p.t.
For 13½ døgn siden mødte vi op med vores søde forventnignsfulde 6½ år gamle dreng til første skoledag, og nu er han delvist forbyttet med en 14 årig pige der lider af PMS  *arrggghhh*

ALT er galt, og alt kan gøres til konflikter, der går ikke en dag uden at vi skal høre på hvordan vi er de mest tarvelige og dumme mennesker han kender, at han snart flytter hjemmefra, og at vi ihvertfald hele tiden taler med sure og vrede stemmer. – og indrømmet vi er sgu nok både sure, trætte og opgivende indimellem, selv om vi efter bedste evne forsøger os med ovenstående opskrift.

Han skælder ud når man vækker ham, – tage tøj på kan han ikke rigtigt finde ud af, og det tøj der nu er fundet frem kan sjældent gøre herren tilfreds men han gidder heller ikke selv gøre det. Glemmer han at blive sur pga. ovenstående, så er det sikkert og vidst at Kasper kommer til at stå for skud på den ene eller anden måde, at Jakob nupper noget af hans og ikke vil aflevere, at han skubber, driller, slår når der skal børstes tænder, står i vejen, skælder ud eller forsøger at opdrage. Og så forsøger moren efter bedste evne også at forhindre dette ved hele tiden at ha øre og øje på dem, sende dem på badet en af gangen, stille overtøj og sko frem så de er i sikker afstand fra hinanden.

Skoledagen klarer han vist udemærket, vi har ihvertfald ikke hørt nogen kommentarer om at han lige har rullet sig ud efter bedste evne. Han er glad når han bliver afleveret, kysser og krammer farvel, og når han skal hentes skal han jo så først lige lokaliseres – lidt en udfordring synes faren der primært står for afhentning.
Så snart han er på matriklen igen, så går det somregel løs, han er tydeligt træt, men alle opfordringer om at tage sig en slapper glider lige så fint af – hvis han da ikke ligefrem bliver gal over det.  Kasper står igen ofte for skud, mor og far får en verbal overfusning, og er Zander på besøg så går det heller ikke helt stille for sig!
Mad er også ofte er problem, deltage i madlavning gidder/orker han sjældent, og det der bliver serveret er sjældent det han lige havde lyst til. Og så er det ved at være sengetid, noget moren og faren har bestemt p.t. foregår noget tidligere end normalt, dels tager det lang tid for ham at falde i søvn, han skal lige geare ned, og han har tydeligvis brug for al den søvn han kan få.

I weekenden havde vi begge damp ud af ørene, begge drenge var noget oppe og køre, – heldigvis var vi så heldige at Kim tog Jakob med i biffen, og Ida tog Kasper med ind i lejligheden hvor han hjalp hende med at gøre rent. Sikke nogle fantastiske stille og dejlige timer… Idag er det tirsdag, og noget tyder på at Jakob er begyndt at få liiiidt mere hold på sig selv igen, der har ihvertfald ikke været de helt store udbrud.

Det tyder dog på at Jakob er ved at få liiiidt mere hold på sig selv, igår var han på krigsstigen, men idag accepterede han at der blev foreslået at han tog en slapper med en film inde i sengen. Og da han blev spurgt om han efter aftensmaden ville med sin far på en hemmelig tur i svømmehallen blev han rigtigt glad. Han NØD at være over og svømme med sin far, og var en glad og tilfreds dreng da han kom hjem, efter aftale måtte han lige se lidt mere af den film han var igang med inden det var sovetid. Forældrene glemte tiden, men han var selv på vej ned for at slukke da Henrik gik ind for at sige det var slut for idag… Og idag er han altså gået i seng uden vi har været de helt store drama episoder igennem.

Så er det at man krydser fingre for at det kan forsætte…

Kasper havde fået lov at lege med flamingo indsatsen fra kitchenaid maskinen, sådan noget flamingo er jo altid sjovt og man kan lave sne med det.  Barnet formåede dog at lave lidt mere snuller end moren havde forudset, og samtidig puttede han så vand I kassen…
jeg forsøgte at hjælpe ham med at få fejet skidtet sammen og brokker mig lidt over at han syntes han skulle lege med vand inden døre, og afslutter med et “du er da også en værre bananrøv” Kasper griner og siger “Ja, – du skulle ta’ og prøve det” Haha, hvad pokker siger man lige til det!??? 

Jeg valgte bare at sige nånå – og han siger “sagde mormor ik til dig at du var en bananrøv da du var 4 år hva??” og næææh det tror jeg nu ikke hun gjorde, det er vist et mere nymodens ord Og Måske gjorde jeg mig heller ikke nær så fortjent til sådan et tilnavn, jeg tror ikke helt jeg var nær så opfindsom og kreativ som Kasper når det kom til at lave numre og spilopper!

Idag blev det så min fødselsdag nr. 29, og dermed er min i de kommende 7-8 år officielle alder nu stadfæstet :D
Ei, det gjorde faktisk slet ikke ondt, selv om jeg frygtede det. Men nu er jeg også ca. det der er gennemsnitsalderen for førstegangsfødende, og hos mig har jeg 3 fantastisk viljestærke unge mænner, jeg har et super skønt job (når jeg altså ikke lige “pjækker” med barsel) og så har jeg jo den dejligste mand der har fulgt mig i tykt og tyndt de sidste 8 år…  Så egentligt er jeg ved udadtil meget ældre end jeg egentligt er, hvis jeg sådan skal læne mig op af gennemsnittet…

Dagen idag har været dejlig omend lidt våd,- og jeg synes endda jeg har været temmelig tilforladelige det sidste års tid, på trods af at jeg har været gravid og dermed har kunne undskylde mig med hormoner ;) Men vejret kan jeg jo uanset hvor engleblid og fantastisk sød jeg faktisk har været ikke lave om på! ;)

Dagen startede med at Kasper forsøgte at jage mig ud af sengen umenneskeligt tidligt, han gik dog med på at vente lidt, Rasmus fik sin morgenmad på sengen, og så kom de 3 andre ellers og viftede med flag og sang fødselsdagssang. Ifølge Kasper måtte jeg vælge mellem den med guitaren eller den gamle :D jeg valgte instrumenterne! Og så blev der sunget efter bedste evne, og jeg fik den første gave, en af Jakob “hjemmelavet” hånd støbt i glas, mægtigt fint!  Og han var så stolt så stolt.
Morgenbordet bød på friskbagte boller (som jeg selv havde lavet og sadt på køl natten over… lækkert med nybagt! ) og endnu en gave. Jeg fik en sony ericsson x10 mini mobil, suuuuper lækkert! tak søde Henrik!

Senere kom først ida, så stine, mor og far. Stine kom slæbende på en stooooor gave, der viste sig at være fra dem alle, svigerforældrene incl. – og sørme om ikke der var den Kitchenaid maskine jeg har gået og sukket efter, men aldrig havde gjort mig forhåbninger om skulle blive min sådan i den nærmeste tid. Hjemmebag here i come!   uiiii… LÆKKER gave!!! Og som “sidegave” fulgte en ækse med silicone muffinsforme og en opskriftbog!

Jeg havde besluttet at omdanne køkkenet til pizzaria i dagens anledning, dejen lavede jeg igår aftes, så den var klar, 10 stks pizzaer blev det til, – lidt mere end vi kunne spise 8 mennesker, men så var der da også til fryseren , madpakkerne og aftensmaden ;)  Lagkage hjalp kasper mig med, eller lagkage blev det ikke helt, jeg bagte en sukkerbrødsbund, men den blev lidt tung i det, og temperamentet var ikke lige til at stå og forsøge at skære den igennem, så den blev pyntet med hindbær flødeskum, sødt og dejligt, og lyyyyserødt!

Som det nok fremgår har jeg haft en superskøn dag med familien, og har fået nogle virkeligt lækre gaver! det er næsten for meget af det gode, jeg føler mig helt vildt forkælet – og det er jo som altid en ualmindelig dejlig følelse ;)  og så nogle produktbilleder af mine lækre gaver, tyv stjålet fra nettet…

Kasper ville ud og cykle idag, og jeg sagde til ham at nu var det snart tid til at vi skulle ha støttejhulene af så han kunne lære at cykle uden, og nej det ville han ihvertfald ikke.
Det gik dog ikke værrere end at han fik smagt lidt på ideen, og kort efter havde han selv snakket med sin far om det, og de skruede det ene støttehjul af.  Fra Jakob lærte at cykle erfarede vi at det var en rigtig god start at køre bare med det ene støttehjul, og så senere bytte til den anden side.

Nå men Kasper og Henrik fik skruet det ene af, og Kasper udstyrede sig med knæbeskyttere og håndledsbeskyttere så han ikke kom til skade, men han kunne dog ikke rigtigt greje det og blev ved med at tilte til siden uden støttebenet, han øvede sig lidt og vi flytted støttehjulet til den anden side. Jeg gik ind for at amme Rasmus og Kasper kom efter 5 minutter løøøøbende ind, NU kunne han cykle helt uden, om jeg ville ud og se. Jeg skulle jo lige være færdig med Rasmus, så Kasper satte sig da bare I havestolen uden for, for at vente på mig.
Det var dog tydeligt at det var lidt svært for cyklen havde halvflade hjul, og vi havde ingen pumpe der kunne komme ind I det lille hjul. Henrik og Kasper fik købt en pumpe, pumpet cyklen og så var han ellers ude og vise kunsterne frem… han har rigtigt godt styr på det, og balancen er okay med ham.
Indtil videre har han dog nemmest ved det hvis han bliver skubbet igang, og bremseteknikken er p.t. begrænset til at finde nærmeste busk eller græsstykke så ikke man slår sig. Han er væltet nogle gange – men det er jo bare cyklen der ikke helt kan finde ud af det! og han har heldigvis ikke rigtigt slået sig, så han har fortsat mod på det, selv om han blev noget træt oven på al det cykleri og koncentration.

Rasmus og jeg havde en aftale med sundhedsplejersken igår formiddag… som noget af det første blev han målt og vejet! – længden siger nu ca. 64 cm. og vægten 6300, så han følger godt med den lille fyr.  Han er da også i str. 68 i en god del af tøjet nu…
han fik massevis af ros, fordi han er stærk og stiv, havde god øjenkontakt og var nysgerrig :)  Og endnu mere da hun hørte hvor godt han sover, – især om natten, hvor han gerne tager nogle lange stræk.  Det er ikke ualmindeligt at han sover fra 21-22-23 og så til hen ad 5 om morgnen inden han er sulten – det er ren luksus.
Han har opdaget sine hænder også nu, og de bliver gnavet, gumlet og suttet på i stor stil, og der kan være både sut og 3-4 fingre i munden på en og samme tid. Og ellers så er han jo – uden tvivl – helt igennem rålækker og fantastisk, selv om nogle er tilbøjelige til at synes at det går alt alt for hurtigt…



Ellers fik jeg en god snak med sundhedsplejersken omkring Kasper, for det er klart ham der fylder herhjemme, da han bare reagerer på de omvæltninger der har været de seneste måneder. For det er jo ikke kun rasmus der er kommet ind i vores liv, og som kræver og får en del opmærksomhed, det at Jakob er stoppet i børnehaven er begyndt i skole og sfo, det fylder også meget – også i Kaspers bevidsthed.
Han er meget kontakt og grænsesøgende og laver en masse mærkelige spillopper, han er meget pjevset og bliver hurtigt meget ked af det, og når han får negativ opmærksomhed, så fortsætter han bare med kreative påfund og piveri i endnu størrere stil.
Han er også kommet mange nætter på det sidste, og i nat har han og jeg ligget i ske og puttet, dejligt hyggeligt og trygt. - Men det er ikke alle nætter han formår at ligge så stille at vi alle 3 (4) kan være i dobbeltsengen, og så bliver han flyttet ud på sofaen, hvilket han nu også er fint tilfreds med.

Sundhedsplejersken havde nogle meget gode og konkrete indpark til hvad vi kan gøre, men mange af dem gør vi allerede, såsom at påpege overfor Kasper at NU sover Rasmus nu har vi tid til at være sammen med dig om netop det her, lade ham være så meget med til ting omkring Rasmus som muligt og som han nu gidder...
Det med den negative opmærksomhed er svært at undgå, for det ER trættende når der er sagt at Rasmus sover, at han så skal ind i vuggen, ud til barnevogne og lige pille og rode, og det at han til tider er ret så voldsom med eller omkring Rasmus.
Men det virker nu ikke som om han er bevidst om at bl.a. Rasmus er årsagen til at han har det som han har, - han er virkeligt glad for Rasmus og meget positiv omkring ham, stolt af/over ham, kærlig og nussende, - det bliver bare rigeligt voldsomt og kærligt indimellem, og lidt drilleri kommer vi ikke udenom, såsom en sut der pludselig forsvandt og Kasper naturligvis "intet" kendte til, sjovt nok lå den i hans lomme, og det var ihvertfald drillenissen der havde gjort det så.

Igår hyggede vi os efter drengene kom hjem, de blev sat igang i køkkenet med hemmeligheder til barnedåben og hyggede sig med det. Og Kasper og hans humør var helt tilforladelig – dog skulle hundens drikkevand lige pæppes op med lidt sæbeboblevand, hmmm…
Det var Jakob dog ikke, hold da op han var TRÆT – men det ville han jo hverken indrømme eller indse, og han nåede at se de første 10 nærdøds oplevelser i øjnene inden det var sengetid… først stod han på røven over bocciakuglerne, senere gik det galt ved køkkenbordet, en flækket negl var uden tvivl ved at være det definitive skel imellem levende og død, og så blev han angrebet af kontorstolen. – selv i søvne formåede han at slå sig 3 gange…